Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Overlæge Kirsten Tryde Macklon (tv.), overlæge Elisabeth Larsen (bagerst), afdelingslæge Lotte Colmorn (forrest) og overlæge Anette Tønnes Pedersen (th.) udgør tilsammen det Fertilitetsbevarende team på Rigshospitalet.

Ambulatorium skal hjælpe kvinder med fertilitetsskader efter kræftbehandling

Rigshospitalet har oprettet et nyt ambulatorium, hvor yngre kvinder, der har fået kemoterapi eller strålebehandling, kan få fertilitetsrådgivning.

Unge kvinder, der har haft kræft, risikerer, at sygdom og behandling medfører permanente skader på deres æggestokke. Det kan have den konsekevns, at de går tidligt i overgangsalderen, samt i nogle tilfælde bliver infertile. Derfor har overlæge Kirsten Tryde Macklon fra Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet sammen med sine kollegaer i Det Fertilitetsbevarende Team taget initiativ til det nye ambulatorium, hvor kvinder efter kemoterapi eller strålebehandling– eller anden eller behandling, som kan være fertilitetsskadende – kan få rådgivning om at starte familie.

”Vi oplever ofte, at de kvinder, der har gennemgået en potentielt fertilitetsskadende behandling, er meget bekymrede for deres fremtidige fertilitet. At overleve en kræftsygdom og blive erklæret rask medfører, at de fleste bare ønsker at leve så normalt et liv som muligt, og det indebærer for mange også at få et barn og starte en familie. Ved at få afklaret, om det rent faktisk er en mulighed, eller om der skal tænkes i alternative måder at starte en familie på, hjælper man mange unge kvinder, der gør sig store bekymringer om børn og fertilitet,” udtaler Kirsten Tryde Macklon i Rigshospitalets eget magasin IndenRigs.

I det nye ambulatorium kan Det Fertilitetsbevarende Team eksempelvis hjælpe kvinderne med at planlægge fertilitetsbehandling, hvis det er nødvendigt. Teamet kan også hjælpe med at opstarte hormonbehandling hos dem, der er gået for tidligt i overgangsalder på grund af forløbet med kemoterapi og/eller strålerbehandling. 

Database for infertilitet under opbygning

Nogle af kvinderne får tilbudt at få frosset væv ned fra den ene æggestok, mens andre får tilbudt at få nedfrosset befrugtede eller ubefrugtede æg til senere brug. Tilbuddet afhænger af sygdommens karakter og den enkelte kvindes ønske. Ikke alle kvinder har haft mulighed for eller ønsket at tage imod tilbuddet om fertilitetsbevaring, og langt de fleste har et stort behov for at kende graden af skaderne på æggestokkene efter afsluttet behandling, fortæller Kirsten Tryde Macklon i IndenRigs.

Tilbuddet gælder hele Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kvinderne bliver tilbudt at blive set, inden de starter i behandling og igen seks, 12 og 24 måneder efter afsluttet behandling. Der skal nemlig ofte gå minimum seks måneder fra, at en kvinde har afsluttet sin behandling til, at lægerne kan udtale sig om skaderne på æggestokkene. Der kan gå op til 24 måneder, før man med sikkerhed kan vurdere skadens omfang, samt om menstruationen kommer igen.

Det Fertilitetsbevarende Team har oprettet en database, der på sigt skal hjælpe til at forudsige, hvilke kvinder der er i størst risiko for at blive infertile som følge af deres behandling.

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.