Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Inge Marie Svane fik pris for sin indsats indenfor immunterapi mod kræft

Professor og overlæge Inge Marie Svane fra Herlev-Gentofte Hospital blev årets modtager af Marie og August Krogh Prisen for sin banebrydende indsats for at bruge immunterapi i behandling af kræftpatienter. 

Inge Marie Svane blev indstillet til prisen af bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), og formand Susanne Axelsen er glad for valget. Hun udtaler ifølge Herlev-Gentofte Hospitals hjemmeside: 

"Inge Marie Svane er et fornemt eksempel på, at et lille land kan frembringe store forskningsresultater og forskere af international kaliber. Vejen til den banebrydende T-celle-behandling har ikke altid været nem, men Inge Marie Svane har med beundringsværdig dedikation og talent skabt resultater, der rækker langt ind i fremtiden. Hun er en stor inspiration for forskningsmiljøet og en vigtig brik i ambitionen om at bringe den danske kræftbehandling op i den øverste liga."

Marie og August Krogh Prisen er stiftet af Novo Nordisk Fonden og blev overrakt på årsmødet i Lægevidenskabelige Selskaber 30. juni. Med prisen følger 1,5 millioner kroner, hvoraf 250.000 kroner er til personligt brug.

Drivkraft bag immunterapi-center

Inge Marie Svane er uddannet i klinisk onkologi og har siden 2008 været specialeansvarlig overlæge ved onkologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og siden 2009 professor i  klinisk cancerimmunterapi ved Københavns Universitet.  

”Hun er ansvarlig for den østdanske behandling af patienter med alvorlig modermærkekræft, og har været den centrale drivkraft i dannelsen af Center for Cancer Immune Terapi (CCIT-DK), som udfører grundforskning i regulering af immunsystemet og står for produktion af vacciner og celleprodukter til behandling af patienter,” skriver hospitalet. 

Centeret har 65 medarbejdere og er det eneste danske center, som udfører T-celle-terapi. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift