Forskning i mælkesyrebakterier kan på sigt føre til ny kræftmedicin

Forskning i mælkesyrebakterier kan give en dybere forståelse af kræftmedicin og potentielt føre til udvikling af nye kræftlægemidler. Det mener en af hovedkræfterne bag en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Ligesom overanstrengte muskler danner mælkesyre som et biprodukt,produceres der også mælkesyre i kræftceller, når de skal bruge store mængder energi til at dele sig og danne tumorer. Det nye studie, som er publiceret i Science Advances, kaster lys over, hvordan specifikke enzymer kan fjerne disse mælkesyremarkører. Det, håber forskerne, kan være med til at give en dybere forståelse af effekten af medicin mod blandt andet kræft. 

Design af lægemiddelkandidater

”Det ultimative mål er jo at udvikle lægemidler, som har så få bivirkninger som muligt. Jo mere viden, vi kan generere om de enzymer, der fjerner mælkesyremarkørerne, des bedre kan vi også designe nye lægemiddelkandidater, der rammer de specifikke enzymer. Så opdagelsen kan potentielt få betydning for udvikling af ny kræftmedicin med disse enzymer som mål,” siger professor fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Christian Adam Olsen, der har stået i spidsen for studiet, på Københavns Universitets hjemmeside.

I undersøgelsen så forskerteamet blandt andet, at niveauet af mælkesyre blev langt højere, når de fjernede de specifikke enzymer. Det samme skete, når de hæmmede enzymerne ved hjælp af eksisterende kræftmedicin.

Ud over at forskerne håber, at resultaterne fra det nye studie kan bidrage til udvikling af ny kræftmedicin, medvirker opdagelsen også til en grundlæggende forståelse af epigenetik. Mælkesyren i cellerne kan nemlig ende som såkaldt epigenetiske markører, der har betydning for, hvordan vores gener bliver læst. Kost, søvn og motion er nogle af de faktorer, som tidligere forskning har vist, kan påvirke vores epigenetik.