Flertallet af kræftpatienter starter udredning uden for organspecifikt pakkeforløb

Gitte Bruun Lauridsen

Kun knap halvdelen af alle kræftpatienter starter deres udredningsforløb i et kræftpakkeforløb, mens resten gennemgår anden udredning forinden.

Sådan konkluderer forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet i et nyt abstract, der sammen med seks andre særligt udvalgte blev præsenteret på hovedscenen ved åbningen af Danske Kræftforskningsdage 2022 (abstract #ii).

Selv om det danske sundhedsvæsen på papiret har relativt overskuelige kræftudredningsspor, ser det noget anderledes og mere komplekst ud i virkelighedens verden, sagde Gitte Bruun Lauridsen under præsentationen af resultaterne. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og førsteforfatter til det udvalgte abstract. 

”Den diagnostiske proces er ofte kompleks. Vi har brug for at blive klogere på hele processen,” sagde Gitte Bruun Lauridsen fra hovedscenen. Hendes undersøgelse peger på, at en stor del af kræftpatienter risikerer en længere udredningsproces, fordi de bl.a. først gennemgår andre undersøgelser, inden de ender i et kræftpakkeforløb.

Abstractet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet besvaret af 59 almene praksisser fra Region Sydjylland på baggrund af 2.898 patienter diagnosticeret med kræft i 2019 og 2020. I undersøgelsen fik praktiserende læger en liste med patienternes navne og hvornår, patienten havde fået kræftdiagnosen. Derefter slog de op i patientens journal for at se nærmere på forløbet.

Undersøgelsen peger på, at kræftpatienters udredningsforløb i nogle tilfælde forlænges, bl.a. fordi deres symptomer leder tankerne hen på andre sygdomme til at starte med. 23 procent af forløbene starter således med behandling eller udredning på mistanke om anden sygdom end kræft. Samtidig tøver 10 procent af patienterne ifølge egen læge selv med at søge læge, når de første gang mærker symptomerne.

Efter præsentationen spurgte professor og overlæge i onkologi, Helle Pappot, hvad der er værst: patientforsinkelse eller lægeforsinkelse. 

Der er nok ikke noget simpelt svar til det spørgsmål, sagde Gitte Bruun Lauridsen.

”Det er et godt spørgsmål. Det kommer også an på, hvad forsinkelsen skyldes. Men jeg tror, det er utopi, at vi helt kan undgå delay. Der kan være forskellige symptompræsentationer, og det er meget individuelt fra forløb til forløb, hvad der forårsager forsinkelsen. Jeg har nok ikke svaret,” sagde Gitte Bruun Lauridsen. Hun lod dog publikum vide, at hun måske kommer nærmere et svar en dag, da der er stort potentiale i de data, hun og hendes kolleger har indsamlet, og at de inkluderer oplysninger fra praktiserende læger i Region Nord- og Midtjylland. 

Kræft med vage symptomer overses

Nogle kræftformer synes særligt svære at diagnosticere. Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet har tidligere vist, at der ved kræft i abdomen nogle gange går op mod seks måneder eller længere fra første henvendelse til praktiserende læge til, at patienten bliver henvist til et kræftpakkeforløb.

Forskerholdet vurderede over for Onkologisk Tidsskrift, at kræftformer i abdomen, såsom mavetarmkræft, blærekræft, nyrekræft, livmoderkræft og andre gynækologiske kræftformer, ofte præsenterer sig med symptomer, der skyldes noget andet end kræft.  

På grund af de vage symptomer mistænker lægen i mange tilfælde ikke kræft, vurderer forfatterne til studiet, hvilket også betyder, at patienten ikke bliver henvist til et pakkeforløb som udgangspunkt. 

”Vores studier peger på, at der er en gruppe kræftpatienter, som er nemme at overse. Det er patienter, hvor lægens mistanke om kræft er meget lille, og hvor det er svært for lægerne at udrede dem hurtigt, som det er nu,” sagde Nanna Holt Jessen til Onkologisk Tidsskrift. Hun er tidligere ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og førsteforfatter til to studier på området publiceret i tidsskrifterne Family Practice og Cancer Epidemiology

Detaljer til det nye studie

Selv om den nye undersøgelse fra Syddansk Universitet ikke rummer en forklaring på, hvorfor et stort antal patienter ikke henvises direkte til kræftpakkeforløb, så peger den dog på, at en del patienter udredes på anden vis først.

Resultaterne for de tre regioner viste, at:

  • 5921 (72 procent) af kræftpatienternes udredningsforløb begyndte i almen praksis.
  • For 46,8 procent af patienterne var første henvisning til et specifikt kræftpakkeforløb.
  • 23 procent af patienterne blev behandlet på mistanke om anden sygdom først.
  • 19,2 procent blev først henvist til speciallæge eller anden sygehusafdeling.
  • 16,9 procent blev henvist til billeddiagnostik og 4,3 procent til diagnostisk center.
  • 10 procent af patienterne havde tøvet med at søge læge.
  • I 0,8 procent af tilfældene blev lægens henvisning afvist.