Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Flertallet af kræftpatienter starter udredning uden for organspecifikt pakkeforløb

Gitte Bruun Lauridsen

Kun knap halvdelen af alle kræftpatienter starter deres udredningsforløb i et kræftpakkeforløb, mens resten gennemgår anden udredning forinden.

Sådan konkluderer forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet i et nyt abstract, der sammen med seks andre særligt udvalgte blev præsenteret på hovedscenen ved åbningen af Danske Kræftforskningsdage 2022 (abstract #ii).

Selv om det danske sundhedsvæsen på papiret har relativt overskuelige kræftudredningsspor, ser det noget anderledes og mere komplekst ud i virkelighedens verden, sagde Gitte Bruun Lauridsen under præsentationen af resultaterne. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og førsteforfatter til det udvalgte abstract. 

”Den diagnostiske proces er ofte kompleks. Vi har brug for at blive klogere på hele processen,” sagde Gitte Bruun Lauridsen fra hovedscenen. Hendes undersøgelse peger på, at en stor del af kræftpatienter risikerer en længere udredningsproces, fordi de bl.a. først gennemgår andre undersøgelser, inden de ender i et kræftpakkeforløb.

Abstractet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet besvaret af 59 almene praksisser fra Region Sydjylland på baggrund af 2.898 patienter diagnosticeret med kræft i 2019 og 2020. I undersøgelsen fik praktiserende læger en liste med patienternes navne og hvornår, patienten havde fået kræftdiagnosen. Derefter slog de op i patientens journal for at se nærmere på forløbet.

Undersøgelsen peger på, at kræftpatienters udredningsforløb i nogle tilfælde forlænges, bl.a. fordi deres symptomer leder tankerne hen på andre sygdomme til at starte med. 23 procent af forløbene starter således med behandling eller udredning på mistanke om anden sygdom end kræft. Samtidig tøver 10 procent af patienterne ifølge egen læge selv med at søge læge, når de første gang mærker symptomerne.

Efter præsentationen spurgte professor og overlæge i onkologi, Helle Pappot, hvad der er værst: patientforsinkelse eller lægeforsinkelse. 

Der er nok ikke noget simpelt svar til det spørgsmål, sagde Gitte Bruun Lauridsen.

”Det er et godt spørgsmål. Det kommer også an på, hvad forsinkelsen skyldes. Men jeg tror, det er utopi, at vi helt kan undgå delay. Der kan være forskellige symptompræsentationer, og det er meget individuelt fra forløb til forløb, hvad der forårsager forsinkelsen. Jeg har nok ikke svaret,” sagde Gitte Bruun Lauridsen. Hun lod dog publikum vide, at hun måske kommer nærmere et svar en dag, da der er stort potentiale i de data, hun og hendes kolleger har indsamlet, og at de inkluderer oplysninger fra praktiserende læger i Region Nord- og Midtjylland. 

Kræft med vage symptomer overses

Nogle kræftformer synes særligt svære at diagnosticere. Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet har tidligere vist, at der ved kræft i abdomen nogle gange går op mod seks måneder eller længere fra første henvendelse til praktiserende læge til, at patienten bliver henvist til et kræftpakkeforløb.

Forskerholdet vurderede over for Onkologisk Tidsskrift, at kræftformer i abdomen, såsom mavetarmkræft, blærekræft, nyrekræft, livmoderkræft og andre gynækologiske kræftformer, ofte præsenterer sig med symptomer, der skyldes noget andet end kræft.  

På grund af de vage symptomer mistænker lægen i mange tilfælde ikke kræft, vurderer forfatterne til studiet, hvilket også betyder, at patienten ikke bliver henvist til et pakkeforløb som udgangspunkt. 

”Vores studier peger på, at der er en gruppe kræftpatienter, som er nemme at overse. Det er patienter, hvor lægens mistanke om kræft er meget lille, og hvor det er svært for lægerne at udrede dem hurtigt, som det er nu,” sagde Nanna Holt Jessen til Onkologisk Tidsskrift. Hun er tidligere ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og førsteforfatter til to studier på området publiceret i tidsskrifterne Family Practice og Cancer Epidemiology

Detaljer til det nye studie

Selv om den nye undersøgelse fra Syddansk Universitet ikke rummer en forklaring på, hvorfor et stort antal patienter ikke henvises direkte til kræftpakkeforløb, så peger den dog på, at en del patienter udredes på anden vis først.

Resultaterne for de tre regioner viste, at:

  • 5921 (72 procent) af kræftpatienternes udredningsforløb begyndte i almen praksis.
  • For 46,8 procent af patienterne var første henvisning til et specifikt kræftpakkeforløb.
  • 23 procent af patienterne blev behandlet på mistanke om anden sygdom først.
  • 19,2 procent blev først henvist til speciallæge eller anden sygehusafdeling.
  • 16,9 procent blev henvist til billeddiagnostik og 4,3 procent til diagnostisk center.
  • 10 procent af patienterne havde tøvet med at søge læge.
  • I 0,8 procent af tilfældene blev lægens henvisning afvist.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.