Almen praksis er næppe klar til flere kræftkontroller

DSKO: Praktiserende læger har i dag ansvaret for opfølgning af patienter med prostata-, nyre- og urinvejskræft. De er dog ikke klar til, at yderligere specifikke kræftkontroller bliver lagt ud til almen praksis på samme måde foreløbig.

Sådan lød et af budskaberne fra den tidligere PLO-formand Christian Freitag på Dansk Selskab for Klinisk Onkologis årsmøde i Kolding, der fandt sted i weekenden.

Lørdagens centrale tema var follow-up efter kræftbehandling og samarbejdet mellem onkologer og almen praksis, hvor Christian Freitag var inviteret med til at give sit perspektiv som praktiserende læge i Holte.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der indført en diagnosespecifik opfølgning for udvalgte patientgrupper med prostatakræft, urinvejs- og blærekræft eller nyrekræft i almen praksis.

Det er Christian Freitag generelt positiv over for, men de praktiserende læger har brug for konsolidering, inden de muligvis engang i fremtiden skal overtage flere kræftpatienters diagnosespecifikke kontrolforløb.

”Der er et stykke vej til næste udflytning fra sekundær til primær sektor, og vi troede nok noget andet i 2018, da vi lavede overenskomsten; at det her lige som blot var første kapitel, og at flere diagnoseområder ville følge senere,” siger Christian Freitag til Onkologisk Tidsskrift efter årsmødet og fortsætter:

“Men i dag tror jeg personligt ikke længere, det forholder sig sådan. Vi skal ikke åbne op for mere lige nu, det vil skabe modstand hos mange praktiserende læger, og vi er nok færdige med at foruddiskontere vores ressourcer. Jeg tror, vi trænger til at se en faktuel og betydelig vækst i antallet af praktiserende læger, før vi kan se på, om der skal flere af disse opgaver ud i almen praksis.”

Klare anvisninger ved prostatakræft

I dag varetager almen praksis opfølgning af patienter med prostatakræft, urinvejs- og blærekræft eller nyrekræft, hvor kontrolforløbet består af såkaldt ’watchful waiting’ i form af blandt andet et par årlige PSA-kontroller inden for prostatakræft, og et årligt tjek af patientens nyretal inden for nyrekræft.

Den opfølgningsopgave fungerer godt ifølge Christian Freitag, fordi der er klare anvisninger.

”For eksempel med prostatakræft er der en klar kogebog i forhold til, hvad vi skal gøre som praktiserende læger i form af en PSA-test. Det kræver ikke, at vi er ’små onkologer’, så den opgave kan vi godt løse som praktiserende læger,” siger Christian Freitag, der roser mange af de epikriser, der kommer fra prostatakræftlægerne på hospitalerne.

Prostatakræft er med en incidens på 4.500 den hyppigste mandlige kræftform, og Sundhedsstyrelsen forventer en samlet patienttilgang i almen praksis på cirka 2.000 patienter om året, fremgår det af en DSAM-vejledning.

“Vær lavpraktisk i jeres ønsker”

Siden årtusindskiftet er der kommet cirka 8.000 flere læger på sygehusene, mens antallet af praktiserende læger er faldet i samme periode. Der mangler altså praktiserende læger til at supportere med håndteringen af et stigende antal patienter, der i stigende grad går fra at være dødsmærkede til at blive en ny form for kronikere.

Til gengæld oplever den tidligere PLO-formand, at de praktiserende læger efter overenskomsten i 2018 er blevet mere bevidste om deres rolle i opfølgning af patienter efter kræftforløb – også dem der ikke omhandler en urologisk cancerform.

For at skabe den bedst mulige dialog ser Christian Freitag det som altafgørende, at hospitalslægerne anviser meget tydeligt for de praktiserende læger.

“Vær lavpraktisk i jeres ønsker”, lød opfordringen til forsamlingen af onkologer på DSKO-mødet.

“Det er også en stor værdi for den afsluttede kræftpatient, hvis der af henvisningen fremgår et navn på den primære kontakt på hospitalet”, fortalte Christian Freitag sine kolleger i hospitalsvæsenet til årsmødet.

Onkologer mangler data om opfølgning

Én ting undrer dog Christian Freitag, hvad opfølgningen angår.

”Hospitalslægerne inden for eksempelvis prostatakræft ved ikke længere, hvordan det helt præcist går de patienter, de udskriver til kontrolforløb i almen praksis. De må da være interesserede i at vide, hvordan effekten af deres behandling har været, og hvor mange patienter der bliver i kontrolforløbene? Det har vi ingen viden om, som det er nu, og det bør der nok findes en eller anden løsning på,” siger Christian Freitag.

Vidensudviklingen og samarbejdet kan dog potentielt blive styrket i fremtiden, da det også blev fortalt på årsmødet, at Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) har inviteret DSAM til at blive en del af deres forretningsudvalg som led i deres strategi og handleplan for 2023 til 2025.

Professor og DMCG-formand Michael Borre afventer i skrivende stund svar fra DSAM, oplyser han i en mail til Onkologisk Tidsskrift.

Større rolle i psykosocial opfølgning

Mads Nordahl Svendsen, der er ledende overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, ser positivt på udmeldingen fra Christian Freitag.

”Det giver god mening, at vi ikke skal lægge flere diagnosespecifikke opfølgningsforløb ud til almen praksis, men med diagnoser som prostatakræft, hvor der er en klar køreplan, giver det fint mening, at almen praksis overtager opgaven,” siger klinikchefen fra Region Sjælland. 

Til gengæld kan den praktiserende læge i stedet få en voksende rolle, når det kommer til at hjælpe patienten videre med de psykosociale og eksistentielle problemstillinger, der ofte kommer i kølvandet på en kræftdiagnose og -behandling, nævner han.

Også fra regionernes repræsentant til årsmødet, regionsrådsformand Bo Libergren (Venstre) fra Region Syddanmark, der også er næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, lød et af ønskerne, at almen praksis skal være et ”holdepunkt for patienter med efterreaktioner”, samtidig med at unødvendige ambulante kontroller bliver fjernet.