Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Ethos-stråleapparatet fylder mindre end de eksisterende stråleapparater, da den store regnekraft kommer fra super-servere, der står i IT-afdelingen i Ringsted.

Region Sjælland søsætter stråleterapi med brug af kunstig intelligens

Kræftpatienter i Region Sjælland kan nu få en mere individuelt tilpasset stråleterapi ved hjælp af kunstig intelligens. I første omgang kommer det patienter med kræft i bækkenregionen til gode som prostata- og blærekræft, da potentialet for en mere præcis og skånsom behandling her er særligt stort.

Ved stråleterapi er det vigtigt, at strålerne så præcist som muligt rammer det syge væv – og undgår at ødelægge det raske væv, og det er en udfordring ved kræft i bækkenregionen, da blæren og endetarmen ændrer form og størrelse fra dag til dag. 

Her kommer den kunstige intelligens ind i billedet, der på få minutter kan finde kræften og de raske organer samt beregne en ny tilpasset stråleplan. En proces, der normalt tager dage.

”Vores nye maskine kombinerer stor regnekraft med brugen af kunstig intelligens. Det gør det muligt at tilpasse stråledosis til patientens anatomi på daglig basis. Det kan være særligt gavnligt for patienter med kræft i bækkenregionen, såsom blære- eller prostatakræft, da særligt bækkenorganerne markant ændrer form og størrelse fra dag til dag,” siger cheffysiker Eva Samsøe Hinsby fra Stråleterapien, der hører under Sjællands Universitetshospital, i en pressemeddelelse.

Et konkret mål er, at patienter med kræft i for eksempel prostata eller blære kan opnå en mindre risiko for problemer med vandladningen eller afføringen efter stråleterapi. Strategien kan også være at beholde et vist niveau af bivirkninger, men levere en højere dosis stråling til kræftknuden, så man på den måde kan helbrede flere patienter uden at øge bivirkningerne. 

Det er dog ikke alle patienter, der vil have samme gavn af behandling med hjælp fra kunstig intelligens, understreger Eva Samsøe Hinsby.

 Regionsrådet har i forbindelse med en otte-punktsplan for styrket kræftbehandling købt to nye stråleacceleratorer til i alt 66 mio. kroner. Den ene er nu taget i brug, mens den anden ankommet til regionen i august 2023.

De nye stråleacceleratorer fylder mindre end de eksisterende stråleapparater, da den store regnekraft kommer fra super-servere, der står i IT-afdelingen i Ringsted. Stråleapparaterne er flytbare, og kan derfor flyttes til Køge, når byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital står færdigt, forventeligt i 2026.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.