Hvis man kigger nærmere på, hvad der kommer forud for udviklingen af metabolisk syndrom, og som også kan være årsag til kræftrisikoen, så står kronisk forhøjet insulin frem i studierne, pointerer Anna Tjønneland.
Forskningsgruppeleder: Kronisk forhøjet insulin kan drive kræftrisiko ved svær overvægt
Et kronisk højt niveau af insulin ser ud til at være en af de drivende årsager bag den øgede risiko for kræft, der er koblet med svær overvægt. Forebyggelse gennem livsstilsændring og god blodsukkerregulering er afgørende, siger forskningsgruppeleder Anne Tjønneland på Danske Kræftforskningsdage 2023.
Svær overvægt er på vej til at blive den primære årsag til kræft, der kan forebygges. Det kommer til at ske i løbet af et årti i en række europæiske lande, indikerer WHO’s European Obesity Report fra 2022. Dermed overtager svær overvægt førstepladsen for rygning, som årsag til kræft, der kan forebygges.
Et stort antal kræftformer er efterhånden blevet koblet med svær overvægt. Et nyt studie, publiceret i Nature Communications, har fundet bekræftelse på en association mellem svær overvægt og øget risiko for 18 forskellige kræftformer.
Ikke overvægten i sig selv
Det er dog formentlig ikke overvægten i sig selv, som er problematisk, men rettere de følgefænomener, der er forbundet med overvægt. For eksempel kan man se, at tilstedeværelsen af ringe metabolisk sundhed, herunder metabolisk syndrom, som ofte er tilstede, når en person har svær overvægt, fortæller Anne Tjønneland, overlæge og forskningsgruppeleder på Center for Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse.
Metabolisk syndrom kan karakteriseres med fem faktorer: højt blodtryk, højt fasteglukose, abdominal fedt, højt triglycerid og lavt HDL.
”Har du tre af de her faktorer, så har du metabolisk syndrom. Hvis du kigger på for eksempel den amerikanske befolkning, så har 88 procent mindst én af faktorerne, uanset om de har overvægt eller ej,” sagde Anne Tjønneland, der mener, at der er en fedmeepidemi under opsejling på verdensplan, som dokumenteret af WHO-rapporten.
Højt insulinniveau som forklaring
Hvis man kigger nærmere på, hvad der kommer forud for udviklingen af metabolisk syndrom, og som også kan være årsag til kræftrisikoen, så står kronisk forhøjet insulin frem i studierne, sagde Anna Tjønneland og fremlagde en række studier.
Et stort studie fra Womens Health Initiative-projektet, publiceret i Journal of National Cancer Institute, lavet på 160.000 post-menopausale kvinder, viser, at risikoen for at få kræft var tæt forbundet med kvindernes insulinniveauer, og det var uanset om de havde overvægt eller normalvægt.
Insulin er en vækstfaktor
Et andet studie publiceret i International Journal of Cancer finder også, at et kronisk forhøjet insulinniveau driver cancerrisikoen, uanset om deltagerne har fedme eller ej.
Et nyere studie publiceret i JAMA Oncology finder, at antallet doser af insulin ved type 1-diabetes over en 30-årig periode er koblet med højere risiko for kræft. Dem, der havde fået flest doser, havde fire gange så høj risiko for at udvikle kræft, som dem der havde fået lavest antal doser insulin.
Det giver god mening, at insulin skulle have den effekt på cancerrisiko, sagde Anne Tjønneland.
”Insulin er en vækstfaktor, vi bruger det i laboratorierne for at få cancerceller til at vokse. Vi ved også, at hyperinsulinæmi blokerer for nedbrydning af fedt, så længe kroppen har rigelige mængder glukose (i blodet, red.), som skal forbrændes først. Det er næsten umuligt at tabe sig, når man har hyperinsulinæmi, for hvordan skal man komme blokeringen (fra insulin, red.) til livs,” sagde Anne Tjønneland.
Forebyggelse gennem livsstil
Selvom der mangler studier, som peger på, at insulin kan spille en rolle for kræftrisikoen hos personer, ikke mindst med overvægt, så ved man nok til nu at sige, at der er et væsentligt behov for forebyggelse, da andelen af mennesker med overvægt vokser, sagde Anne Tjønneland.
”Vi skal forebygge her og nu. Vi ved, at man skal begrænse indtagelsen af raffinerede kulhydrater og også ultraforarbejdet mad ser ud til at spille en rolle. Vi ved, at motion og muskelmasse spiller ind, og at tarmmikrobiomet og medikamenter kan have en rolle,” sagde hun.
Under samtale med moderatoren blev Anne Tjønneland spurgt, om Ozempic (semaglutid), der kan føre til vægttab, også kan forebygge kræft. Det er fortsat uvist.
”Vi ved ikke, hvilken effekt lægemidlet vil have på kræft. Der har været en bekymring i forhold til Ozempic og skjoldbruskkirtelkræft, og vi ved, at lægemidlet øger insulin i blodbanen. Men vi må vente og se,” sagde hun.
