Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ministeren tager hovedstadens aftale om svensk partikelterapi helt roligt

Region Hovedstadens åbning for, at patienter kan vælge at tage til Uppsala og modtage partikelterapi i stedet for til Aarhus, har fået en del opmærksomhed.

Bl.a. har chefredaktør Kristian Lund i omtalt beslutningen med ord som skidesprællere i sin reaktion på en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Sophie LøhdeMon ikke de fleste patienter vil foretrække at skulle en tur forbi Aarhus, når anlægget står færdigt. Det er trods alt væsentligt kortere end at skulle tage hele vejen til Uppsala. Og så taler personalet dansk

Sophie Løhde

Men det får ikke sundhedsminister Sophie Løhde (V) op af stolen. Hun tror ikke, at Region Hovedstadens aftale med Region Skåne vil betyde, at danske kræftpatienter vil fravælge Aarhus frem for Sverige.

Efter en årelang strid, der endte med, at Aarhus Universitetshospital vandt opgaven med at bygge et nationalt center for partikelterapi, melder Region Hovedstaden nu ud, at den har indgået en aftale med Region Skåne. Aftalen betyder, at hovedstadens kræftpatienter kan sendes til Skandionklinikken i Uppsala, Sverige, for at få behandling med partikelterapi – i stedet for til Aarhus.

Hidtil er danske kræftpatienter, der har kunnet få gavn af partikelterapi, primært blevet sendt til USA. Med det nye nationale center for partikelterapi, der efter planen står klar i 2018, vil patienterne kunne slippe for at skulle ud på lange rejser for at modtage behandling med den avancerede strålekanon. Desuden indebærer et nationalt center muligheden for at opbygge et erfaringsgrundlag på et område, hvor der ikke er meget viden – og relativt få patienter. Under 100 danske patienter om året sendes til udlandet for at modtage partikelterapi.

At Region Hovedstaden nu vil sende sine patienter til Skåne ser sundhedsministeren tilsyneladende ingen konflikt i.

”Mon ikke de fleste patienter vil foretrække at skulle en tur forbi Aarhus, når anlægget står færdigt. Det er trods alt væsentligt kortere end at skulle tage hele vejen til Uppsala. Og så taler personalet dansk,” skriver hun i et svar til Onkologisk Tidsskrift.

Sophie Løhde påpeger, at det trods alt er bedre at skulle tage turen over Øresund end over Atlanten.

”Det kan uden tvivl være enormt hårdt for en kræftpatient at skulle rejse til eksempelvis USA for at blive behandlet. Derfor er det også positivt, at kræftpatienter i hovedstaden fremover slipper for at skulle rejse over Atlanten,” skriver hun og tilføjer:

 

”Men det skulle gerne være sådan, at alle danske patienter som udgangspunkt kan blive behandlet herhjemme. Og derfor er det også besluttet, at der skal bygges et nationalt center for partikelterapi i Aarhus, hvor patienter fra hele Danmark – også fra hovedstaden – kan blive behandlet for deres kræftsygdom.”   

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.