Skip to main content

 

Enestående dansk studie afslører risiko for anden primær kræft med hidtil uset detaljegrad

Skrevet af Thomas Telving den . Skrevet i Behandlinger.

Et dansk forskerteam præsenterede forleden en enestående kortlægning af den kumulative risiko for at udvikle en anden primær kræfttype. Ifølge forskerne kan studiet, som blev publiceret i Lancet Oncology, skabe grundlag for bedre opfølgning i store dele af verden.

Det nye studie er unikt på grund af dets meget store detaljerigdom og rummer for eksempel specifikke risikoangivelser for at udvikle anden kræft for hele 27 kræftformer. Det er muliggjort gennem den meget store kohorte af alle voksne danske 1-års kræftoverlevere, som er tilgængelig via det danske Cancerregister.

Resultaterne giver blandt andet nye muligheder og ny relevans for kræftlæger i klinikken og for kræftoverlevere og deres familier.

”Vi har fået detaljeret ny viden om, hvem der har størst risiko og dermed også et vigtigt fingerpeg om, hvem vi skal holde særligt godt øje med. Når vi taler med personer, der har overlevet en kræftsygdom og er bange for at få ny kræft, kan vi nu også give nogle ret præcise svar på, hvad risikoen er i forbindelse med den kræftform, der var tale om,” siger studiets førsteforfatter, Trille Kristina Kjær, som er ph.d. og seniorforsker hos Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.

Tre kræftformer har størst risiko

Studiet er en foreløbig kulmination på en række af forskerteamets studier i senfølger efter kræft og kræftbehandling og har ifølge Trille Kristina Kjær særlig betydning, fordi en ny kræftsygdom i sagens natur hører til blandt de absolut mest alvorlige.

Af de 27 forskellige kræftformer, der er undersøgt, identificerer studiet størst kumulativ incidens for at udvikle sekundær kræft hos patienter, der har overlevet kræft i strubehovedet, svælg og mundhule samt blære og urinveje. Risikoen hos disse går helt op til 21,8 procent efter 10 år.

Lavere risiko ved hormonrelateret kræft

Det fremgår tillige, at risikoen for en ny primærkræft er væsentligt højere hos patienter, hvis første kræft var relateret til alkohol, rygning, kost, eller virus, mens en hormonrelateret første kræft viste lavere risiko. På den baggrund understreger studiet med ny tydelighed vigtigheden af forebyggelse.

”At livsstil og forebyggelse er vigtigt, vidste vi selvfølgelig godt i forvejen. Man ved jo ikke, om den enkelte patient ville undgå anden kræft ved at stoppe med at ryge, men litteraturen tyder på det. For patienter med en rygerelateret første kræft er risikoen for at få en rygerelateret anden kræft hele 73 procent større, end hvis man ikke havde en rygerelateret første kræftsygdom,” siger Trille Kristina Kjær og peger på, at det samme gælder for andre typer af livsstilsrelateret cancer.

Studiet understreger altså, ifølge forskeren, at forebyggelsespotentialet er meget stort både for den første kræftsygdom men måske også for den anden.

International betydning

Ifølge medforfatter på studiet, gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet, Susanne Oksbjerg Dalton, er resultaterne så overbevisende og detaljerede, at de kan få betydning for kræftlæger på klinikker i store dele af verden.

”Fordi det er på populationsniveau, er vores resultater relevante for langt de fleste andre lande i forhold til risikoen for, hvilken nummer to kræftsygdom folk får. I hvert fald i den vestlige del af verden, hvor der er tilsvarende risikofaktorer i befolkningen,” siger Susanne Oksbjerg Dalton og tilføjer, at det naturligvis kræver, at de har en moderne kræftbehandling.

Hun forklarer i lighed med Trille Kristina Kjær, at selvom området ikke er helt ubeskrevet, kendte man ikke tallene med nær samme præcision.

”Der er nogle få andre store internationale studier, og vores studie flugter godt med dem, men enten er de ældre, eller også har de inkluderet overlevere efter børnekræft eller kigger udelukkende på risikoen hos overlevere efter børnekræft. Desuden har tidligere undersøgelser beregnet den relative risiko sammenlignet med en kræftfri baggrundsbefolkning, hvorved man ikke kan se den absolutte byrde for kræftoverleveren."

"Kumulative incidensberegninger gør det klinisk relevant og nemt at fortolke resultatet. Så det nye ved dette her er også, at vi ser på absolutte tal i en relativt ny population af voksne personer,” siger Susanne Oksbjerg Dalton, som i øvrigt også påpeger, at det er et område, der ændrer sig, fordi der løbende kommer bedre behandlinger og dermed, på grund af bedre overlevelse, også kommer højere risiko for ny primær kræft.

”Med udviklingen der sker på kræftområdet samt med fordelingen af risikofaktorer for kræft i samfundet, skal man nok ikke tænke, at disse risici nødvendigvis er stabile fremadrettet,” siger hun.

Vigtig information til klinikker

I forhold til, hvordan resultaterne kommer til at ændre på måden, vi tænker kræftforebyggelse og overvågning på sker der i ifølge den erfarne forsker allerede en masse, og mange opfølgningsforløb er allerede under omlægning.

”Det sker, fordi der er pres på afdelingerne og behandlingen, men også fordi der ikke er så stor evidens for, at det er i kontrollerne, man finder ny cancer eller tilbagefald. Desuden udvikler ny kræft sig oftest først efter flere år. I den forbindelse er det relevant, at vores studie informerer klinikkerne i mere detaljegrad: Hvem er det egentlig, der er i risiko?” siger Susanne Oksbjerg Dalton og fortsætter:

”Der bliver talt meget for at reducere i forløbsprogrammer samtidig med, at man er bekymret for at overse recidiv og ny kræft. Så vores undersøgelse kan være et vigtigt bidrag på rette tidspunkt, for vi diskuterer mange steder og for mange kræftformer, hvordan vi skal tilrettelægge kræftprogrammer fremover.”

Studiet blev bragt i det toneangivende internationale tidsskrift Lancet Oncology den 1. december 2023.

 

Vigtigste Resultater af Studiet

Studiepopulation:

  • Antal deltagere: 457.334 danske voksne diagnosticeret med en første primær kræftsygdom mellem 1997 og 2014
  • Kønsfordeling: 230.150 mænd (50,3 procent), 227.184 kvinder (49,7 procent)
  • Medianalder ved diagnose: 68,3 år (spredning: 59,7 – 76,6 år)
  • Opfølgningsperiode: Op til 24 år (median: 3,6 år, spredning: 0,6 – 9,3 år)
  •  

Kumulativ Incidens af Anden Primær Kræft:

  • Efter 5 år: 6,3 procent (95 procent konfidensinterval [KI]: 6,2 – 6,4)
  • Efter 10 år: 10,5 procent (95 procent KI: 10,4 – 10,6)
  • Efter 15 år: 13,5 procent (95 procent KI: 13,4 – 13,7)

Højeste cumulativ incidens for Anden Primær Kræft (10 år efter første diagnose):

  • Larynxkræft: 21,8 procent (95 procent KI: 20,5 – 23,1)
  • Oropharyngeal og mundhulekræft: 19,5 procent (95 procent KI: 18,7 – 20,3)
  • Blære- og urinvejskræft: 18,5 procent (95 procent KI: 18,0 – 19,0)

Øget Risiko Baseret på Ætiologi:

  • Alkoholrelateret kræft: Hazard ratio (HR) 1,09 (95 procent KI: 1,06 – 1,13)
  • Rygerelateret kræft: HR 1,73 (95 procent KI: 1,68 – 1,78)
  • Diæt høj i rødt eller forarbejdet kød: HR 1,32 (95 procent KI: 1,24 – 1,39)
  • Virusrelateret kræft: HR 1,23 (95 procent KI: 1,13 – 1,35)
  • Hormonrelateret kræft: Lavere risiko for anden hormonrelateret kræft (HR 0,77, 95 procent KI: 0,73 – 0,81)

Arbejdet er udført i samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Sjællands Universitetshospital, Rigshospitalet, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) og det norske cancerregister.