Skip to main content

 

Forskere fastslår sammenhæng mellem D-vitamin og kræft

Der er en klar sammenhæng mellem lavere indhold af D-vitamin i blodet og højere risiko for at udvikle kræft. Det konkluderer et nyt studie, som viser, at D-vitamin påvirker kroppens immunrespons gennem de mikroorganismer, der findes i tarmen.

Studiet, som er publiceret i Science, består dels af laboratorieforsøg, dels af analyse af registerdata fra mere end 1,5 millioner dansker. Det er professor Tine Jess fra Grundforskningscenteret PREDICT ved Aalborg Universitet, der står bag den omfattende undersøgelse, i samarbejde med forskere fra Francis Crick Institute, England, og National Cancer Institute i Maryland, USA. 

De engelske og amerikanske forskere har i en række forsøg vist, at mus, der får en kost med et højt indhold af D-vitamin, er mere modstandsdygtige over for kræft, og at de responderer bedre på behandlingen med immunterapi. Analysen af de danske registerdata viser på samme vis, at der er sammenhæng mellem lavere D-vitamin-niveauer og en højere risiko for at udvikle kræft, herunder mavetarm-, lunge- og urinvejskræft. En separat analyse antyder også, at kræftpatienter med højere niveauer af D-vitamin responderer bedre på immunterapi. 

Effekten går igennem tarmen

Laboratorieforsøgene i studiet viser desuden, at D-vitamin påvirker tarmslimhinden og øger mængden af bakterien Bacteroides fragilis. Det gør musene mere modstandsdygtige over for kræft, da deres tumorer ikke vokser så meget.

Tine Jess

”Der har længe været talt om, at der er sammenhæng mellem D-vitamin og kræft, men vi har manglet at få det endeligt bekræftet og forstå mekanismerne bag. Det begynder vi at kunne nu. Som noget nyt ser det ud til, at D-vitamin påvirker kroppens immunrespons gennem de mikroorganismer, der findes i tarmen,” siger Tine Jess i en pressemeddelelse.

Selvom sammenhængen mellerm lavt D-vitaminniveau og kræft er klar, er der brug for mere forskning, før der kan ændres i anbefalingerne om D-vitamintilskud, understreger Tine Jess.

”D-vitamin er vigtigt af mange grunde. Det nye er, at det ser ud til, at vi med vores kost – og med solen – kan påvirke sammensætningen af tarmfloraen og igen påvirke immunsystemet og vores risiko for og respons på at få kræft. Men der er brug for endnu mere forskning. For nuværende er der blot endnu et godt argument for at sørge for at holde ens D-vitamin indtag på et fornuftigt niveau,” siger hun.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.