Skip to main content

 

WHO giver sygdomsrelateret underernæring en diagnosekode

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har givet ’undernutrition in adults’ en diagnosekode, der vækker stor begejstring blandt danske forskere og den europæiske faglige sammenslutning ESPEN.

Med den nye diagnosekode i ICD-11-systemet: 5B72 – ’Undernutrition in Adults’, anerkender WHO nu underernæring hos voksne som en selvstændig sygdomsenhed og adskiller dermed sygdomsrelateret underernæring fra den globale definition af underernæring relateret til sult og fattigdom.

Beslutningen vækker begejstring blandt danske klinikere. Lærestolsprofessor i geriatri ved Københavns Universitet samt overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, Jesper Ryg, skriver på LinkedIn:

“Endelig – WHO anerkender sygdomsrelateret underernæring som klinisk diagnose i ICD-11!”

Forsknings- og diætistchef Tina Munk, leder af Enheden for Diætister og Ernæringsforskning (EATEN) på Herlev og Gentofte Hospital, betegner beslutningen som et afgørende skridt for både forskning og praksis:

“Det markerer et afgørende videnskabeligt og klinisk skel: Underernæring hos voksne patienter i sundhedsvæsenet anerkendes nu som en selvstændig sygdomsenhed – adskilt fra den globale definition af underernæring forbundet med sult og fattigdom,” skriver hun på LinkedIn og fortsætter:

”Det er et virkelig et stort fremskridt for klinisk ernæring – og for alle os, der dagligt arbejder for, at ernæring anerkendes som en integreret del af behandlingen.”

Klassifikationen bygger på de internationalt anerkendte GLIM-kriterier (Global Leadership Initiative on Malnutrition), hvor diagnosen stilles ud fra mindst ét fenotypisk kriterium (vægttab, lav BMI eller tab af muskelmasse) og ét etiologisk kriterium (nedsat fødeindtag, nedsat optagelse, inflammation eller høj sygdomsbyrde).

Den nye struktur omfatter underkategorier for:

  • inflammation-relateret underernæring
  • sygdomsrelateret underernæring uden påviselig inflammation
  • sult- eller starvation-relateret underernæring

Desuden kan sværhedsgraden præciseres med tillægskoderne XS0T (moderat) og XS25 (svær).

Ændringen bliver en del af en større ICD-11-opdatering, som implementeres globalt fra 2027. Det kommende år, 2026, bliver derfor centralt for at udvikle retningslinjer og nationale procedurer, så kodningen kan anvendes konsekvent i klinisk praksis, forskning og kvalitetsopfølgning.

Den europæiske faglige sammenslutning for klinisk ernæring ESPEN (European Society for Clinical Nutrition and Metabolism) beskriver WHO’s beslutning som en milepæl for klinisk ernæring.

“A big moment for global clinical nutrition,” skriver ESPEN og takker især de svenske repræsentanter, der har arbejdet for at få koden gennem WHO’s ICD-11-team i Genève.

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).