”Hvis man besøgte kræftafdelingen i Aalborg for ti år siden, ville man opleve en helt anden holdning til ernæring, end de har i dag. De har flyttet sig helt enormt i forhold til indsigt i, hvad ernæring betyder for deres behandling,” siger ph.d. og ledende klinisk diætist Randi Tobberup. Til højre Medicinske Tidsskrifters nye rapport om ernæringens rolle i kræftbehandlingen.
Undersøgelse: Der mangler systematiske ernæringsindsatser til onkologiske patienter
Alle kræftpatienter bør have en ernæringsscreening og modtage individuel ernæringsstøtte, mener et stort flertal af yngre onkologer. På Aalborg Universitetshospital har de gode erfaringer med en systematisk ernæringsindsats.
Der findes mange gode initiativer, der har til formål at forbedre kræftpatienters ernæringstilstand. Men hvis initiativerne skal have en effekt, er det nødvendigt at gå fra enkelte initiativer til en samlet indsats. Det er konklusionen i en undersøgelse af 26 yngre onkologers holdning til ernæringsindsatser foretaget af Medicinske Tidsskrifter. Her svarer 77 procent, at man bør screene alle kræftpatienters ernæringstilstand, når de bliver indlagt første gang. Og 69 procent mener, at man bør tilbyde alle kræftpatienter individuel ernæringsstøtte.
Aalborg fik onkologerne med
På Aalborg Universitetshospital begyndte man for omkring ti år siden at have øget fokus på patienternes ernæring på Afdeling for Kræftbehandling, og det har efterhånden givet resultater.
Fokus på ernæring
Blandt andet blev afdelingens læger undervist i ernæringsindsatser. Det har resulteret i, at afdelingen har oprustet på området, så der er en fast diætist tilknyttet sengeafsnittet hver dag. Diætisten er tilgængelig for lægerne, når de går stuegang eller indlægger nye patienter og fungerer samtidig som sparringspartner for sygeplejerskerne. Alle indlagte patienter bliver ernæringsscreenet, og en eventuel ernæringsindsats bliver sat i gang med det samme.
”Hvis man besøgte kræftafdelingen i Aalborg for ti år siden, ville man opleve en helt anden holdning til ernæring, end de har i dag. De har flyttet sig helt enormt i forhold til indsigt i, hvad ernæring betyder for deres behandling,” siger ph.d. og ledende klinisk diætist Randi Tobberup fra Aalborg Universitetshospital.
Hun er ansat i Center for Ernæring og Tarmsvigt, hvor der i dag er 22 diætister, som servicerer hele hospitalet. Desuden har hospitalet fire decentralt ansatte diætister.
”I dag er vi som diætister meget mere involveret i de tværfaglige teams på kræftafdelingen. Vi er med til at screene patienter og dermed identificere patienter med behov for en ekstra ernæringsindsats. Vi får også lov til at ordinere parenteral ernæring, hvis vi vurderer, at det er eneste udvej. Men det er kun gennem flere års tæt samarbejde, erfaring og tillid, at vi er kommet hertil.”
Randi Tobberup understreger, at samarbejdet med onkologerne og ledelsen i afdelingen har været en nøgle til udviklingen.
”Hvis man ikke har fat i onkologerne, så er det svært at samarbejde, og det tager tid at få det til at fungere. Samarbejdet med ledelsen har også været afgørende. Jeg begyndte selv i Aalborg i 2016, og dengang fortalte mine diætistkolleger mig, at de mødte en lukket dør, hvis de kom og bankede på. Men i dag har vi en blankocheck til at hjælpe alle patienter, der har brug for det, og det er en kæmpe forskel,” siger hun.
Ambulant indsats mangler
Men selv om Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital har været gode til at fokusere på ernæring, så er der stadig plads til forbedring for den store gruppe af kræftpatienter, som modtager ambulant behandling, mener Randi Tobberup.
”I dag er vi afhængige af, at vi tilfældigt fanger de ambulante patienter, der har ernæringsproblemer. Vi mangler en systematik, så alle patienter, der kommer ind til behandling, får en kort vurdering af, hvordan deres ernæringstilstand ser ud,” siger Randi Tobberup.
Andreas Carus, der er overlæge på Afdeling for Kræftbehandling, mener også, at næste skridt på afdelingen må være en systematisk indsats for de ambulante patienter.
”Når patienterne bliver indlagt, er det tydeligt for os, at de er dårlige, og det er oplagt at fokusere på, hvad man kan sætte ind overfor. Når patienterne derimod kommer i ambulant regi, kommer de som regel gående ind, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har haft et større vægttab eller har mistet muskelmasse. I virkeligheden er det i det ambulante regi, at man skal starte med at identificere patienterne, for mange af bivirkningerne ved kemoterapi eller immunterapi kommer hos de patienter, der er i dårlig ernæringstilstand eller har dårlig muskelmasse,” siger Andreas Carus.
Han mener, at undervisning af læger og sygeplejersker vil være nøglen til, at det ambulante personale kunne blive bedre til at identificere en patient i dårlig ernæringstilstand.
”Desuden kunne man med fordel have nogle screeningsredskaber til ernæringsstøtte, der fungerede for de ambulante patienter. For eksempel ved at patienterne en gang om måneden skulle besvare et elektronisk spørgeskema om deres ernæringstilstand, som kunne indtastes hjemmefra,” siger Andreas Carus.
CT-scanninger måler muskelmasse
Aalborg Universitetshospital er desuden i gang med et forskningsprojekt, der måske på sigt kan hjælpe med at finde de ambulante patienter, der er i dårlig ernæringstilstand. I dag er der nemlig i stigende grad fokus på, at tab af muskelmasse – frem for et generelt vægttab – kan have en negativ effekt på den behandling, som kræftpatienterne får. For eksempel ved man fra videnskabelige studier, at personer med en lav muskelmasse får flere bivirkninger af en behandling end personer med en høj muskelmasse.
Derfor er fra Aalborg Universitetshospital i gang med et projekt, hvor man igennem CT-scanninger forsøger at identificere mængden af muskelmasse. Idéen er, at kræftpatienter, der alligevel skal have foretaget en CT-scanning som led i deres behandling, på samme tid skal kunne få målt deres muskelmasse, så begge resultater kan indgå direkte i patientens journal.
”Målet er, at det skal blive et redskab for onkologer. Så de kan blive gjort opmærksom på, at man skal tage højde for en lav muskelmasse ved dosering af behandling eller eventuelt iværksætte en ernæringsindsats,” siger Andreas Carus.
