Yngre onkologer: Vi har brug for mere ernæringsundervisning i hoveduddannelsen
Fremtidens onkologer bør have mere undervisning i ernæring, mener yngre onkologer ifølge en ny undersøgelse. Undervisningsansvarlig Jonas Sørensen kan sagtens bruge mere tid til ernæringsundervisning på hoveduddannelsen, men efterspørger også, at de onkologiske afdelinger implementerer eksisterende guidelines på området.
Fire dage. Så meget undervisning får fremtidens onkologer i såkaldt understøttende behandling, hvor undervisning i ernæring indgår. Fire dage på hoveduddannelsen i onkologi, hvor man skal omkring mange forskellige emner; blandt andet fysisk træning, rehabilitering, smertelindring og kvalmebehandling. Alle emner er vigtige i forhold til ernæringstilstanden hos patienter med kræft, men der er kun afsat én lektion på 60 minutter til cancer kakeksi, som specifikt omhandler vægttab og tab af muskelmasse.
Det er ikke nok, mener de yngre onkologer. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Medicinske Tidsskrifter har 26 yngre onkologer svaret på deres holdning til ernæringsindsatser for kræftpatienter. Her vurderer 34,6 procent, at undervisningen i ernæringsindsatser på hoveduddannelsen er ”utilfredsstillende” eller ”meget utilfredsstillende”. Og 61,5 procent mener, at der bør være mere undervisning i ernæringsindsatser på hoveduddannelsen.
Tid er en udfordring
Jonas Sørensen, der er delkursusleder for undervisningen i understøttende behandling på onkologernes hoveduddannelse, er ikke overrasket over svarene.
Fokus på ernæring
”Det fortæller os, at de yngre onkologer er optaget af ernæring. Og det vidner om, at der er en masse at gøre, for ernæringsindsatser er en udfordring i det kliniske arbejde,” siger Jonas Sørensen, der til daglig er overlæge på Lindrende Behandling (palliativt afsnit) på Herlev Hospital.
Han mener, at det altid vil være en stor udfordring at få tid nok til undervisningen i ernæring. Men som undervisere gør de en stor indsats for at få inddraget ernæring i en stor del af undervisningen om understøttende behandling.
”Ernæring er afhængig af mange indsatser. Man skal blandt andet sørge for, at patienterne får spist nok proteiner og kalorier. Men andre ting, der påvirker patienterne, er også vigtige for, at de kan få glæde af maden. Vi skal sikre os, at patienten ikke er forstoppet, ikke har smerter, ikke er deprimeret og bliver understøttet, så de kan bevæge sig mest muligt. Derfor bruger vi en del tid direkte eller indirekte på at undervise i ernæring på kurset om understøttende behandling.”
”Men vi kunne sagtens ønske os, at vi havde endnu mere tid til at dykke ned i ernæring. En mulighed kunne være at invitere en diætist og en fysioterapeut som undervisere og arbejde case-baseret med emnet.”
Guidelines er ikke implementeret
Som en del af undervisningen præsenteres uddannelseslægerne for de eksisterende retningslinjer for ernæringsbehandling af kræftpatienter – fra European Society for Medical Oncology (ESMO) og European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN). Begge guidelines blev publiceret i 2021, men ifølge Jonas Sørensen har de ikke bredt vundet indpas i den kliniske hverdag i Danmark.
”Onkologer læner sig naturligt op af internationale guidelines, når det kommer til den tumor-rettede behandling, for eksempel strålebehandling og immunterapi. Men jeg er forundret over, at man ikke griber en stor guideline fra ESMO, som konkret fortæller, hvordan man skal arbejde systematisk med ernæring, vægttab og funktionstab,” siger Jonas Sørensen.
”Det kunne jeg godt tænke mig, at man gjorde, så man ikke skal til at opfinde den dybe tallerken i hver eneste onkologiske afdeling. For der er virkelig meget at hente, hvis man begynder at arbejde systematisk med ernæringsindsatsen.”
I ESMO-retningslinjen inddeles ernæringsindsatsen i forskellige faser – afhængig af, om patienten er i kurativ/adjuverende behandling, har avanceret sygdom i tidlig fase eller avanceret sygdom i sen fase. Der skal gives mere intensiv ernæringsstøtte som parenteral/sondeernæring tidligt i forløbet, hvorimod der i livets sidste faser udelukkende bør være fokus på komfort, symptomlindring og psyko-social støtte.
Uddannelseslæger efterspørger retningslinjer
Fra undervisningen oplever Jonas Sørensen også, at uddannelseslægerne gerne vil have nogle retningslinjer at læne sig op ad.
”Uddannelseslægerne fortæller mig, at de gerne vil bruge guidelines og litteratur, der understøtter en systematisk tilgang til ernæringsindsatsen. Men de efterspørger også organisatorisk støtte til ernæringsindsatsen ude i klinikken, for de kan ikke nå det hele på 20 minutter, når de sidder overfor patienten. Så uddannelseslægerne er nødt til at have en ledelse bag sig, som indfører screening og behandling i henhold til guidelines, så de kan blive støttet i at træffe de rigtige valg.,” siger Jonas Sørensen.
