Ernæringsindsats kan spare cirka 22.000 kroner per indlagt kræftpatient
En systematisk, diætistdrevet ernæringsindsats til indlagte kræftpatienter kan spare hospitalerne omkring 22.000 kroner per patient, når der måles på udskrivelse efter 30 dage.
Det viser et samfundsøkonomisk notat udarbejdet af ph.d. og ledende klinisk diætist Randi Tobberup på Aalborg Universitetshospital, hvor hun har samlet den eksisterende dokumentation for effekterne af ernæringsindsatser.
Notatet peger samtidig på, at investeringen i ernæring også giver et klart klinisk afkast. En lokal audit fra Aalborg Universitetshospital viser en markant forbedring af den systematiske ernæringsindsats på onkologisk afdeling efter ,at der blev ansat en fast afsnitsdiætist. Afdelinger, hvor diætiststillingen er blevet nedlagt, har derimod oplevet en tydelig forringelse i auditresultaterne.
Ifølge Randi Tobberup hænger de økonomiske gevinster tæt sammen med patienternes mulighed for at gennemføre deres behandling.
”Vi ved, at intet godt følger med en dårlig ernæringsstatus, for onkologiske patienter med ernæringsproblemer kan i mindre grad følge deres behandlingsplan: De får flere bivirkninger ved behandlingerne og er mere udsat for dosisreduktioner, behandlingspauser og tidlig terminering af behandlingen,” siger hun.
Dårlig ernæringsstatus påvirker ifølge forskningen stort set alle de parametre, man kan måle en kræftbehandling på. Patienterne får flere komplikationer og har oftere behov for indlæggelse og genindlæggelse.
”Udover det ser vi dårlig livskvalitet hos patienterne med dårlig ernæring. De får flere indlæggelser, flere genindlæggelser, og de har mere brug for hjælp. Samlet set har patienter i dårlig ernæringstilstand også en dårligere overlevelse,” siger Randi Tobberup.
Kræftpatienter er særligt sårbare over for selv mindre vægttab. Et vægttab på blot to procent kan have markante konsekvenser, mens patienter med andre diagnoser ofte først oplever problemer ved et vægttab på 5 til 20 procent.
”Kræftpatienter har ofte bivirkninger fra deres tumor og deres behandling, som gør det sværere at spise. Det er en ond cirkel, som gør dem meget udsatte. Hvis man for eksempel har en hjertefejl betyder det ikke, at man mister appetitten. Men det at have en katabol kronisk sygdom som kræft gør, at appetitcenteret bliver påvirket,” siger hun.
Som led i sin forskning har Randi Tobberup blandt andet gennemført en multimodal intervention til lungekræftpatienter, hvor fiskeolie, regelmæssig ernæringsrådgivning og fysisk træning blev kombineret. Studiet viste, at det i højere grad var muligt at bevare muskelmassen hos patienter med stabil sygdom.
Fokus på ernæring
”Vi kunne vise, at vi med interventionen i højere grad kunne holde på muskelmassen hos de patienter, som havde stabil sygdom. Hos de patienter, hvor sygdommen buldrede afsted, var det sværere. Men studiet viste os, at vi kan gøre noget. Vi har bare ikke den endelige løsning på, hvordan vi skal gøre det,” siger hun.
Muskelmassen spiller ifølge Randi Tobberup en central rolle for kræftpatienters tolerans over for behandling – også hos patienter, der ikke nødvendigvis taber sig i vægt.
”Det er kunne holde på muskelmassen er meget vigtigt, for lungekræftpatienter og andre kræftpatienter er særdeles udsat for tab af muskelmasse, selv om de ikke taber sig i kilo. Og det er i høj grad muskelmassen, der er styrende for bivirkninger,” siger hun.
Set i lyset af de samlede omkostninger ved moderne kræftbehandling er konklusionen ifølge Randi Tobberup derfor klar.
”Det har vist sig både klinisk og økonomisk meget klogt at investere i ernæring, når man tænker på hvor dyr onkologisk behandling er. Til sammenligning kan en pose immunterapi betale en månedsløn for en diætist. Så forringelse af ernæringsbehandlingen vil ikke være en økonomisk besparelse – for hverken Aalborg Universitetshospital eller onkologisk afdeling.”
