Opløftende nye tal: Overlevelsen stiger markant for flere af de mest dødelige kræfttyper

Skrevet af Redaktionen den 4. marts 2026. Skrevet i Behandlinger.

Flere danskere overlever kræft end tidligere. Udviklingen ses ikke kun i de kræftformer, hvor der tilbydes screening, men også i nogle af de mest alvorlige diagnoser.

Det fremgår af rapporten ´Kræftoverlevelse i Danmark 2010-2024´ fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene dækker perioden fra 2010-2012 til 2022-2024 og bygger på data fra Cancerregisteret og CPR. Overlevelsen er opgjort som relativ overlevelse – altså en sammenligning mellem kræftpatienters overlevelse og overlevelsen blandt jævnaldrende i befolkningen med samme køn. Metoden bruges for at få et mål for, hvor stor en del af dødeligheden der hænger sammen med selve kræftsygdommen.

Samlet set er femårsoverlevelsen for alle kræftformer – bortset fra den mest fredelige type hudkræft – steget fra 64 procent til 74 procent for kvinder og fra 61 procent til 71 procent for mænd siden 2010-2012. Étårsoverlevelsen er i samme periode steget fra 78 procent til 86 procent for kvinder og fra 77 procent til 84 procent for mænd.

Fremgangen ses også i den seneste opgørelse. Fra 2019-2021 til 2022-2024 er femårsoverlevelsen steget fra 72 til 74 procent for kvinder og fra 70 til 71 procent for mænd. Det er mindre skridt end tidligere i perioden, men når næsten 50.000 danskere hvert år får en kræftdiagnose, betyder selv ét enkelt procentpoint, at flere hundrede ekstra patienter i hver årgang lever fem år efter diagnosen. For mange markerer femårspælen et vendepunkt i et kræftforløb – et tidspunkt, hvor kontrollerne tynder ud, og hverdagen gradvist finder en ny form.

"Særligt lungekræft, bugspytkirtelkræft og nyrekræft skiller sig ud med markante forbedringer i 5-årsoverlevelsen gennem de seneste år. Udviklingen understreger, at fremskridt i diagnostik, behandling og patientforløb også kommer de kræftformer til gode, hvor tidlig opsporing ikke sker via systematisk screening,” siger afdelingschef Mette Keis Jepsen fra Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Lungekræft: fra 19 til 38 procent

Lungekræft er fortsat en af de kræftformer med dårligst prognose. Alligevel viser tallene en markant udvikling.

Femårsoverlevelsen for kvinder med lungekræft var 19 procent i 2010-2012. I 2022-2024 er den steget til 38 procent. For mænd er den steget fra 13 procent til 27 procent. For kvinder svarer det til en stigning på 19 procentpoint, for mænd 14 procentpoint.

Også étårsoverlevelsen er forbedret markant. For kvinder er den steget fra 45 procent til 64 procent og for mænd fra 37 procent til 55 procent i samme periode. Leverkræft viser ligeledes fremgang. Étårsoverlevelsen for mænd er steget fra 28 procent til 48 procent siden 2010-2012, og for kvinder fra 36 procent til 44 procent.

Nyrekræft og bugspytkirtelkræft rykker

Nyrekræft har oplevet en af de største forbedringer i femårsoverlevelsen. For mænd er den steget fra 64 procent til 82 procent, og for kvinder fra 62 procent til 81 procent siden 2010-2012.

Bugspytkirtelkræft er fortsat blandt de mest alvorlige kræftformer, men også her ses fremskridt. Femårsoverlevelsen for mænd er steget fra 6 procent til 17 procent siden 2010-2012. For kvinder fra 8 procent til 14 procent.

"Bugspytkirtelkræft har tidligere nærmest været en dødsdom, men det er det ikke længere. Fælles for alle kræftsygdommene er, at vi ser resultaterne af målrettet indsats - både klinisk og politisk. Det er godt gået," siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, i en kommentar på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside til de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

"Bag statistikken gemmer sig rigtige menneskers liv og historier, så det er positivt, når der sker fremskridt," siger Jesper Fisker.

Han peger samtidig på, at der fortsat er udfordringer.

"Kræftpatienternes prognose skal ikke afhænge af, hvor man bor i landet. Den ulighed skal der gøres op med, og jeg forventer, at både Kræftplan 5 og sundhedsreformen er med til at udligne de forskelle," siger Jesper Fisker.

For mange får stadig kræft

Selv om overlevelsen stiger, får næsten 50.000 danskere hvert år en kræftdiagnose.

"Det er vigtigt, at færre danskere overhovedet får sygdommen. Det kræver handling på både tidligere opsporing og diagnostik men også en mere ambitiøs forebyggelsespolitik - især på tobaksområdet med højere priser og lavere tilgængelighed," siger Jesper Fisker.

Tallene viser en klar fremgang i behandlingsresultaterne. Samtidig understreger de, at kræft fortsat er en af de største sygdomsbyrder i Danmark – både målt i antal nye tilfælde og i antallet af mennesker, der lever med eller efter en kræftdiagnose.

Opløftende nye tal: Overlevelsen stiger markant for flere af de mest dødelige kræfttyper

Flere danskere overlever kræft end tidligere. Udviklingen ses ikke kun i de kræftformer, hvor der tilbydes screening, men også i nogle af de mest alvorlige diagnoser.

Lungekræft: fra 19 til 38 procent

Nyrekræft og bugspytkirtelkræft rykker

For mange får stadig kræft

Det så rigtig godt ud, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) med baggrund i Kræftplan V instruerede regionerne i at samle deres regionale lægemiddelkomiteer i et enstrenget organ. Med et trylleslag kunne vi undgå regionale uligheder, når det gælder adgang til lægemidler.

Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.

Aktuelt spirer en debat om det danske Medicinråd, som i stigende grad har nej-hatten på. Til ugunst for danske patienter og til stor fordel for regionernes økonomi.

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer.

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen.

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn.

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.