Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Potensmiddel kan reducere metastaser efter kræftoperation

En overraskende kombination af potensmidler og en influenza-vaccine kan tilsyneladende bremse metastaser efter kræftoperationer.

Det antyder en ny undersøgelse, der i museforsøg viser, at denne ukonventionelle behandling kan reducere udbredelsen af ​​kræft med mere end 90 procent. Forskerne er derfor nu igang med det første klinisk forsøg med mennesker på verdensplan.

"Kirurgi er meget effektiv til at fjerne faste tumorer," siger seniorforfatter Dr. Rebecca Auer, kirurgisk onkolog og leder af kræftforskning på Ottawa Hospital og lektor ved University of Ottawa.

"Men vi er nu klar over, at kirurgi også kan undertrykke immunsystemet på en måde, der gør det lettere for eventuelle resterende kræftceller at fortsætte og spredes til andre organer. Vores forskning tyder på, at kombination af medicin mod erektil dysfunktion sammen med influenzavaccinen kan blokere dette fænomen og forhindre kræft i at blusse op igen efter operationen," siger Auer, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Oncoimmunology.

Forskerne undersøgte sildenafil (Viagra), tadalafil (Cialis) og en inaktiveret influenzavaccine (agriflu) i et museforsøg, der efterlignede spredningen af ​​kræft (metastaser) efter operationen. Forskerne vurderede disse behandlinger ved at tælle antallet af metastaser i muselungen. De fandt i gennemsnit:

  • 37 metastaser med kræftceller
  • 129 metastaser med kræftceller og kirurgi
  • 24 metastaser med kræftceller, kirurgi og et af potensmidlerne
  • 11 metastaser med kræftceller, kirurgi, et af potensmidlerne og influenzavaccinen

Dr. Auer leder nu det første kliniske forsøg i verden af tadalafil (Cialis) og influenzavaccinen hos mennesker med kræft. Det vil involvere 24 patienter på The Ottawa Hospital, der gennemgår en abdominal kræftoperation. Dette forsøg er designet til at evaluere sikkerheden og lede efter ændringer i immunsystemet. Hvis det lykkes, kan større forsøg se på mulige fordele for patienterne.

"Vi er meget glade for denne forskning, fordi det tyder på, at to sikre og relativt billige behandlinger kan løse et stort problem ved kræft," siger dr. Auer.

"Hvis resultaterne bliver bekræftet i kliniske forsøg, kan dette blive den første behandling, der hjælper immunforsvaret efter en kræftoperation."

Dr. Auers team har ved hjælp af forskellige mus- og menneskelige modeller også gjort fremskridt med at forstå, hvordan erektil dysfunktionsmedicin og influenzavaccine påvirker kræft efter operationen.

Normalt spiller immunceller kaldet naturlige killer celler (NK-celler) en stor rolle i at dræbe metastasiske kræftceller. Men kirurgi får en anden form for immuncelle, kaldet en myeloid afledt suppressorcelle (MDSC) til at blokere NK-cellerne. Dr. Auers team har fundet ud af, at potensmedicin blokkerer disse MDSC'er, hvilket gør det muligt for NK-cellerne fortsat at bekæmpe kræften. Influenzavaccinen stimulerer yderligere NK-cellerne.

Dr. Auer pointerer, at selvom potensmedicin og influenzavaccinen er almindeligt tilgængelige, bør personer med kræft ikke selvmedicinere. Eventuelle medicinændringer skal diskuteres med en onkolog.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift