Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny pulje skal styrke forskning i immunterapi

En ny pulje skal styrke forskning og udvikling inden for immunterapi ved kræft og blandt andet undersøge, om der er potentiale for at udbrede behandlingen til andre kræftformer, og hvordan immunterapi bedre målrettes dem, der kan få gavn af den.

”Med denne pulje bliver der givet penge til et behandlingsområde, som vi forventer, kan hjælpe rigtig mange patienter både nu og fremover. Puljen skal være med til at støtte, at der kommer mere viden på området, og til at forbedre den nuværende behandling med immunterapi”, siger sektionsleder Astrid Nørgaard, Planlægning, Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Puljen 'Styrkelse af forskning i immunterapi' er en del af finansloven for 2018. Der er afsat cirka 60 mio. kr. til at styrke forskningen i immunterapi på kræftområdet i perioden 2018 - 2021. Puljen er godkendt af Innovationsfonden jf. Kapitel 5 ’Lov om Danmarks Innovationsfond’.

Ved første uddelingsproces bliver der uddelt 29.2 mio. kr. til forskningsprojekter for perioden 2018 og 2019. Ansøgningsfristen er den 23. august 2018 kl. 15:00. Midlerne vil blive uddelt til de udvalgte ansøgere inden udgangen af 2018.

Læs mere og find ansøgningsskema her på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift