Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


CAGci ledes af professor Inge Marie Svane, som er  overlæge og leder af Herlev Hospitals Center for Cancer Immune Therapy (CCIT), og professor Niels Ødum fra Department of Immunology and Microbiology på Københavns Universitetet.

Nyt samarbejde skal flytte immunterapi-forskning hurtigere frem

Niels Ødum

Et nyt forskningssamarbejde mellem Region Hovedstadens hospitaler og Københavns Universitet skal sikre, at forskningsresultater inden for immunterapi i højere grad når ud til patientbehandlingen.

Samarbejdet har fået navnet CAG in Cancer immunotherapy (CAGci) og er en af flere såkaldte clinic academic groups (CAG’s), som forskningsakademiet Copenhagen Health Science Partners har lanceret.

CAGci ledes af professor Inge Marie Svane, som er  overlæge og leder af Herlev Hospitals Center for Cancer Immune Therapy (CCIT), og professor Niels Ødum fra Department of Immunology and Microbiology på Københavns Universitetet.

Inge Marie Svane, håber, at det nye samarbejde vil give en bedre synergi mellem hospitalerne og universiteterne, som vil betyde, at forskningen flyttes hurtigere fremad.

”Vi på hospitalerne kan fortælle forskerne på universiteterne, hvilke problemer vi står med i klinikken, og så kan de prøve at hjælpe os. Hospitalerne har en masse materiale fra biobanker og databaser, mens universiteterne har f.eks. teknologi og knowhow, som vi ikke har. I sidste ende skal det tættere samarbejde gerne resultere i, at vi hurtigere opnår resultater og hurtigere får dem implementeret som en del af behandlingen,” siger Inge Marie Svane.

Grunden til, at Copenhagen Health Science Partners har valgt at nedsætte en CAG på immunterapiområdet er, at det stadig er et relativt nyt område i kræftbehandlingen, som vokser ekspansivt.

”Efter, at vi har fået immunterapi ind som en del af standardbehandlingen, er det åbenlyst, at der er mange ubesvarede spørgsmål, der ikke er fundet svar på i de store kliniske forsøg, som industrien har kørt,” siger Inge Marie Svane.

Søger svar på grundlæggende spørgsmål

Ud fra de overordnede kliniske spørgsmål, der stadig mangler at blive besvaret vedrørende immunterapi, har Inge Marie Svane defineret nogle forskningsområder for CAGci og har etableret otte arbejdsgrupper, som skal forsøge at svare på de forskellige spørgsmål ved at samarbejde på tværs.

De definerede forskningsområder tager udgangspunkt i nogle grundlæggende spørgsmål, som f.eks., hvordan man kan forudsige bivirkninger ved immunterapi, og hvordan de håndteres bedst muligt, fortæller Inge Marie Svane.

”Det er nogle ret ’basic’ spørgsmål, vi står med, men det kræver, at nogle retter fokus mod dem og får indhentet de data, der skal til, for at få besvaret dem. F.eks. ved vi stadig ikke præcis, hvilke patienter som har gavn af immunterapi, og hvad vi skal gøre med dem, som ikke har gavn af behandlingen. Vi har brug for nogle biomarkører for at vi bedre kan forudsige, hvem der skal have tilbud om de her behandlinger – som jo er dyre,” siger hun.

I den forbindelse er man også nødt til at indhente viden om, hvordan det går ’virkelighedens patienter’, påpeger Inge Marie Svane.

”Den viden, vi har fra de store forsøg fra medicinalindustrien, er primært, at når du tager et højt selekteret patientmateriale, har så og så mange effekt af behandlingen. Men de patienter, som vi behandler i virkeligheden, ligner slet ikke forsøgspatienterne. Det er faktisk kun under halvdelen af dem, vi behandler, som ville kunne indgå i studierne. Derfor er vi nødt til at indhente viden om, hvordan det går for virkelighedens patienter,” siger hun.

Også det tekniske kommer i fokus i CAGci’s arbejde, f.eks. i form af de rette evalueringsværktøjer.

”Vi bruger meget CT- eller PET/CT-scanning, men de er ikke særlig gode til at måle virkningen af immunterapi, fordi PET-delen både lyser op, når patienten progredierer, og når der kommer inflammation af immunreaktionen. Så vi har brug for et værktøj, der kan adskille sygdomsprogression og effekt,” siger Inge Marie Svane.

I begyndelsen af immunterapiens indtog i kræftbehandlingen blev den udelukkende brugt til patienter med metastatisk sygdom, hvor den også stadig spiller den største rolle. Men immunterapien er efterhånden stille og roligt begyndt at rykke frem i behandlingen. Det gælder endnu fortrinsvist for immunterapiens gennembruds-sygdom, modermærkekræft, hvor PD1-hæmmeren Opdivo (nivolumab) for nylig blev EU-godkendt (https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/hudkraeft/863-opdivo-eu-godkendt-som-adjuverende-behandling-af-modermaerkekraeft.html) som adjuverende behandling (det vil sige tilbagefalds-forebyggende efter operation). Derfor skal noget af arbejdet i CAGci også handle om, hvornår man flytter patienterne fra kirurgisk til medicinsk regi, og hvordan man bedst følger disse patienter, oplyser Inge Marie Svane.

Otte tværfaglige arbejdsgrupper

Den 27. august holdt CAGci sit første møde, hvor der blev sat navne på de nøglepersoner, som skal lede de otte arbejdsgrupper. I løbet af den kommende måneds tid skal gruppernes ledere definere delmål for, hvad vil de opnå, og hvem de gerne vil have med i deres tværdisciplinære team for at kunne opnå målene.

De midler, der er givet fra universitetets og regionens side, er primært til at drive CAGci. Konkret betyder det f.eks., at Inge Marie Svane kan ansætte en forskningskoordinator, der skal hjælpe med at drive samarbejdet, og at man kan afholde nogle møder og workshops. Desuden er der givet penge til, at CAGci kan starte tre ph.d.’er op, hvor det første år er betalt af universitetet og regionen.

Det er allerede nu aftalt, at Danmarks Tekniske Universitet, DTU, også går med i samarbejdet, hvor de indgår med deres ekspertise i bioinformatik. Inge Marie Svanes ambition er også, at den danske forskning i immunterapi ikke skal være et lukket hovedstadsprojekt. Mange af de områder, Inge Marie Svane mener, der skal arbejdes på i CAGci, går igen i CCITs nationale projektplaner i regi af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), fortæller hun.

”Nogle af spørgsmålene kan vi besvare regionalt i CAGci, andre kører vi nationalt i DCCC-regi. Mange af de midler, vi søger, er politisk bestemt, og derfor er vi nødt til at arbejde inden for de rammer, politikerne sætter op. Men det er ikke afgørende, i hvilket regi pengene er afsat, så længe det, vi laver, er væsentligt for området,” siger Inge Marie Svane.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.