Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Professor: Der skal fokus på dem, der ikke har gavn af immunterapi

ESMO2018: En stor del af kræftpatienter, som får immunterapi, har ikke gavn af behandlingen. Derfor bør der være mere fokus på at få udviklet effektive behandlinger til disse patienter, frem for til dem, der allerede har en god behandling i form af immunterapien.

Det mener professor Inge Marie Svane, som er leder af Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) på Herlev Hospital.

”Mange af de studier, der kører nu, tester alle mulige forskellige stoffer – sammen med en PD1-hæmmer. På den måde rammer man hele tiden den samme patientpopulation, som man allerede har en god behandling til. Der skulle hellere være mere fokus på at prøve nogle stoffer af på dem, der er resistente overfor PD-L1-hæmmer-, og derfor ikke på nuværende tidspunkt har gavn af immunterapi,” siger Inge Mare Svane.

Der har været nogle få studier, som har vist, at man kan få en effekt af immunterapi i de PD-L1-hæmmer-resistente patienter ved at kombinere med andre stoffer. F.eks. blev der i en Proffered Paper Session på ESMO 2018 mandag den 22. oktober præsenteret data på et cytokin ved navn Interleukin-10 (IL10), som viste lovende effekt i patienter, der ikke havde gavn af behandling med en PD1-hæmmer.

”I studiet havde man taget en population, som havde progredieret på behandling med PD1-hæmmer. Man gav dem PD1-hæmmeren igen og lagde IL10 oveni, og det gjorde, at der var en ret pæn del af patienterne, der begyndte at respondere,” siger Inge Marie Svane.

Hun mener, at der er rigeligt med incitament for firmaerne til at udvikle effektive behandlinger til de PD-L1-negative patienter.

”Hvis man for bare én patient, der har progredieret på behandling med en PD1-hæmmer, kan vise, at man ved at lægge noget oveni immunterapien får en respons, så har man noget virkelig stærkt. For så viser man, at den nye mekanisme, man prøver at ramme, er rigtig i forhold til at bryde resistensen og dermed opnå klinisk effekt. Det kan meget hurtigt blive en succes, selv med en lav responsrate, fordi vi endnu ikke har noget til denne gruppe,” siger Inge Marie Svane.

Det er forskelligt fra patientkategori til patientkategori, hvor stor en andel der er PD-L1-resistente. For modermærkekræft gælder det, at over halvdelen af patienterne ikke responderer på PD1-hæmmerbehandling som monoterapi, mens tallet er omkring 40 procent for immunterapeutisk kombinationsbehandling.

”Det drejer sig om rigtig mange patienter, og mange af dem har stadig god almentilstand og kan sagtens tåle at få yderligere behandling. Vi har bare ikke noget til dem, hvis de heller ikke er BRAF-muterede” siger Inge Marie Svane.

Kultur