Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Urin-analyse kan afsløre tilbagefald af blærekræft tidligere

En simpel urinprøve-analyse kan finde tegn på tilbagefald tidligt og halvere antallet af kikkertundersøgelser hos blærekræftpatienter i kontrolforløb. 

I dag er kikkertundersøgelse den eneste mulighed for patienter behandlet for blærekræft, når de skal kontrolleres for, om kræften er vendt tilbage. Men ifølge ny norsk-dansk forskning, publiceret i Molecular Oncology, kan det for størstedelen af patienterne i fremtiden blive muligt blot at afgive en urinprøve. De danske og norske forskere i studiet har nemlig udviklet en analyse, der kan spore små stykker DNA fra kræftceller i urinen (utDNA), og på den måde holde øje med om kræften er tilbage.

I studiet har forskerne undersøgt metoden hos 47 blærekræftpatienter, som gennem to år er gået til kontrol, hvor de har fået lavet kikkertundersøgelser og samtidig fået analyseret urinprøver.

Resultaterne viser, at analysen er lige så følsom som den kikkertundersøgelse, som bliver brugt i dag. I den nye undersøgelse opdagede analysen tilbagefald af kræft i 21 ud af 23 tilfælde. Den udpegede samtidig alle tilbagefald tidligt. Næsten halvdelen (48 procent) af tilbagefaldene blandt patienterne blev fundet tidligere med urin-analysen end med kikkertundersøgelsen. Desuden havde metoden under én procent falsk-positive resultater – det vil sige tilfælde hvor urin-analysen viste tegn på kræft, men hvor der ikke blev fundet kræft ved den tilsvarende kikkertundersøgelse.

Analysen har potentiale til at reducere antallet af kikkertundersøgelser med 55 procent, hvilket gavner 79 procent af patienterne.

Forskningen tyder desuden på, at analysen kan bruges til at udpege patienter, som har særlig høj risiko for, at kræften vender tilbage. Det skal undersøges nærmere, men hvis det holder stik, kan det betyde, at disse patienter kan få særlige tilbud om for eksempel hyppigere eller særligt tilrettelagt opfølgning, eller at de måske skal have forebyggende behandling, som de ikke får i dag. På længere sigt kan det betyde at flere overlever sygdommen.

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har allerede for et par år siden udarbejdet en profil, som med høj præcision kan påvise blærekræft hos patienter med blod i urinen, via en urinprøve. Denne metode er i øjeblikket ved at blive udviklet til en test, som patienter med blærekræft kan tage derhjemme.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.