Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Det er en uhørt og revolutionerende behandling af fremskreden blære- og urotelialkræft, hvor patienterne får næsten en fordobling i progressionsfri- og samlet overlevelse. Samtidig opnår en stor del af patienterne komplet respons. Så vi er meget glade for anbefalingen,” siger Andreas Carus.

Overlæge om ny 1L-anbefaling til blærekræft: Det er en revolutionerende ny behandling

Formanden for Medicinrådets fagudvalg for blære- og urotelialkræft Andreas Carus har hænderne over hovedet. Rådet gav i onsdags grønt lys til en kombination af Padcev (enfortumab vedotin, EV) og Keytruda (pembrolizumab) ved fremskreden blærekræft, og det er der god grund til at fejre, siger han.

”Det er en uhørt og revolutionerende behandling af fremskreden blære- og urotelialkræft, hvor patienterne får næsten en fordobling i progressionsfri- og samlet overlevelse. Samtidig opnår en stor del af patienterne komplet respons. Så vi er meget glade for anbefalingen,” siger Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

Medicinrådets anbefaling af behandlingen er baseret på fase III-studiet EV-302/KEYNOTE-A39, som først blev præsenteret på ESMO i efteråret 2023.

”Anbefalingen fra de europæiske myndigheder EMA kom i slutningen af august, så processen i Medicinrådet har heldigvis været hurtig denne gang,” siger Andreas Carus.

I studiet indgik 886 patienter med lokalavanceret og metastatisk urotelialkræft, som var kandidater til behandling med cisplatin- eller carboplatin-holdig kemoterapi, randomiseret 1:1 til EV plus pembrolizumab (n=442) versus gemcitabin med cisplatin eller carboplatin (n=444).

Ved data-cutoff var den mediane opfølgningstid 17,2 måneder.

  • Data viste, at den mediane PFS var signifikant forbedret med EV plus pembrolizumab sammenlignet med kemoterapi (12,5 måneder versus 6,3 måneder). Det svarer til en reduktion i risikoen for progression eller død på 55 procent (HR=0,45 [95% CI 0,38-0,54]; P<0,00001). 
  • Den mediane OS var ligeledes signifikant forbedret i den eksperimentelle arm sammenlignet med i standardarmen (31,5 måneder versus 16,2 måneder). Det svarer til en reduktion i risikoen for død på 53 procent (HR=0,47 [95% CI 0,38-0,58]; P<0,00001). Den bekræftede ORR var 67,7 procent i den eksperimentelle arm og 44,4 procent i standardarmen (P<0,00001). 

”Behandlingen giver mindre knoglemarvspåvirkning end traditionel kemoterapi, men der er en forøget risiko for blandt andet neuropati og hudbivirkninger samt immunrelaterede bivirkninger. Derfor har Medicinrådet også indskærpet forsigtighed ved patienter i performance status 2 og samtidig komorbiditet. Samlet set er behandlingen dog tolerabel, men lægerne skal lære den nye behandling at kende, så bivirkninger håndteres bedst muligt,” siger Andreas Carus.

2+2 giver 5

Effekten ved at kombinere antistof-lægemiddelkonjugatet EV og checkpoint-hæmmeren pembrolizumab er en øjenåbner i sig selv. For lægemidlerne har ikke imponeret hver for sig og kun demonstreret et lille ryk i overlevelsen sammenlignet med standard-cisplatin.

Når de kombineres, lader det dog til, at der opstår en synergetisk effekt mellem de to lægemiddeltyper, som giver den imponerende effekt.

”Der kan være tale om et tilfælde af, at 2+2 giver 5, hvor EV’s målrettede højpotente kemoterapi giver bedre plads til, at checkpoint-hæmmeren kan komme ind og virke samtidig med, at immunforsvaret får bedre mulighed for at angribe cancercellerne,” siger Andreas Carus.

Omtrent 30 procent af patienterne opnår komplet respons. Samtidig peger data på, at patienterne ikke udvikler resistens, men i stedet har en langvarig stabil sygdomskontrol. 

”Det kunne indikere, at der kan være en del af patienterne, som faktisk bliver kræftfrie – ja, man kan endda håbe på helbredelse,” siger Andreas Carus.

På Aalborg Universitetshospital står de allerede klar til at tilbyde den første patient behandlingen. 

”Vi er både ivrige og meget klar til starte behandlingen. Faktisk kan vi starte allerede fra næste uge,” siger han.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.