Skip to main content

 

Yervoy og Opdivo efterfulgt af kemostråleterapi kan være en organbevarende strategi ved muskelinvasiv blærekræft

ASCO GU: Induktionsbehandling med Yervoy (ipilimumab) og Opdivo (nivolumab) efterfulgt af standard kemostråleterapi giver en toårs blære-intakt eventfri overlevelse (BI-EFS) på 76 procent og en toårs samlet overlevelsesrate på 96 procent hos patienter med stadium II–III muskelinvasiv blærekræft.

Det viser resultater fra det enkeltarmede fase II-studie Indi-Blade, som blev præsenteret ved ASCO Genitourinary Cancers Symposium (abstract #LBA637).

Resultaterne indikerer ifølge forskerne bare studiet, at strategien potentielt kan udvide andelen af patienter, der kan tilbydes blærebevarende behandling.

Studiet inkluderede patienter med cT2-4aN0-2 muskelinvasiv blærekræft, som fik induktionsimmunterapi med ipilimumab 3 mg/kg på dag 1, ipilimumab 3 mg/kg plus nivolumab 1 mg/kg på dag 22 og nivolumab 3 mg/kg på dag 43, efterfulgt af standard kemostråleterapi med mitomycin C og fluoropyrimidiner (5-FU eller capecitabin). Det primære endepunkt var toårs BI-EFS, defineret som fravær af muskelinvasivt lokalt recidiv, lymfeknude- eller fjernmetastatisk sygdom, cystektomi, skift til kemoterapi eller død af enhver årsag.

I alt blev 50 patienter inkluderet mellem februar 2022 og februar 2024. Af disse havde 44 procent cT2N0-sygdom, 42 procent cT3N0-sygdom og 14 procent havde cN+.

Efter en median opfølgning på 28,7 måneder, blev det primære endepunkt opnået med en estimeret toårs BI-EFS på 76 procent (95% CI 0,65-0,89; p<0,001). Den estimerede toårs samlede overlevelse var 96 procent (95% CI 0,90-1,00).

Bivirkninger af grad 3 eller højere relateret til immunterapi forekom hos 24 procent af patienterne, mens grad 3 eller højere bivirkninger relateret til kemostråleterapi blev rapporteret hos 6 procent.

Circulerende tumor-DNA (ctDNA) var associeret med behandlingsudfald. ctDNA-positiv status var således forbundet med kortere BI-EFS både ved baseline (HR 4,5; p=0,02) og efter induktionsimmunterapi (HR 6,1; p=0,02). Patienter, der var ctDNA-negative ved baseline eller efter immunterapi, havde toårs BI-EFS på henholdsvis 88,6 procent og 88,4 procent. Blandt patienter, der var ctDNA-positive ved baseline, blev ctDNA-clearing opnået hos 76,9 procent efter immunterapi og hos 91,7 procent efter kemostråleterapi.

 

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).