Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Natarbejde kædes sammen med tre store kræftformer

Natarbejde kan være årsag til kræft i bryst, prostata samt tyk- og endetarm. Det fastslår 27 eksperter fra 16 lande. Især mange nattevagter i træk ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft.

Tidligere har man især haft fokus på, at kvinder, der arbejdede om natten, kunne få brystkræft, men den nyeste forskning peger på, at mænd også kan få kræft af natarbejde. I Danmark har mellem 10-15 procent af arbejdsstyrken natarbejde, og natarbejde er dermed den absolut mest udbredte påvirkning i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til kræft.

27 eksperter fra 16 lande, der var udpeget af det Internationale agentur for kræftforskning (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO, har vurderet kræftrisikoen ved at arbejde om natten. Konklusionen er blevet offentliggjort i Lancet Oncology (https://www.thelancet.com/journals/lanonc/article/PIIS1470-2045(19)30455-3/fulltext), hvor forskerne slår fast, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for brystkræft, prostatakræft samt tyk- og endetarmskræft. Det er kræftformer der tilsammen rammer mere end 14.000 danskere hvert år. 

Risikoen afhænger af en række forskellige faktorer. Især antallet af nattevagter i træk, og i nogen grad af det antal år man har arbejdet om natten. I ekstreme tilfælde med mange ugentlige nattevagter i mange år kan risikoen for kræft være fordoblet. 

Natarbejde forstyrrer kroppens genopbygning

Når natarbejde kædes sammen med kræft, skyldes det, at kroppen normalt bruger natten til blandt andet at genopbygge immunforsvar, reparere fejl i vores celler og rydde ud i en række affaldsstoffer. Når man udsættes for lys om natten, bliver den normale døgnrytme forstyrret, og dermed også de nødvendige biologiske processer. 

"Det er ikke muligt i nogle erhverv helt at undgå natarbejde, og dermed lys om natten, men meget tyder på, at natarbejde er mindre farligt, hvis man kun har få nattevagter i træk og i en begrænset årrække. Så en god ide er, at have så få nattevagter ad gangen som muligt, da dette synes mindst belastende for den naturlige døgnrytme," siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen, der har bidraget med en række af de undersøgelser, der indgår i vurderingen.

Brystkræftpatienter, der har haft langvarig natarbejde kan søge om erstatning gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvorvidt dette også kommer til at gælde for de andre kræftformer, er endnu uvist. 

Danske æggestokkræftpatienter overvejer udenlandsk behandling

Flere danske kvinder med æggestokkræft er nu så desperate, at de overvejer at tage til udlandet for at få behandling med stoffet Zejula (niraparib), som de ikke kan få herhjemme. Det fortæller formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som er bekymret over udviklingen.

Læs mere ...

Libtayo klar til brug mod hudkræft i Danmark

Efter at Europa-Kommissionen har givet betinget markedsføringstilladelse for Libtayo (cemiplimab) til behandling af patienter med metastaserende eller lokalt avanceret kutan pladecellecarcinom (CSCC) er midlet nu kommet på det danske marked.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift