Steen Werner fortjener et rap over nallerne

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Den succesfulde immunterapi, Tecentriq, fejler i nyt brystkræftstudie

Lægemidlet Tecentriq (atezolizumab) i kombination med kemoterapien paclitaxel klarer sig ikke bedre end placebo og paclitaxel i førstelinjebehandlingen af triple negativ og PD-L1-positiv metastatisk brystkræft.

Det er på trods af, at PD-L1-hæmmeren Tecentriq i kombination med et kemopræparat, nab-paclitaxel, er godkendt verden over til førstelinjebehandling af præcis denne patientgruppe med den alvorligste brystkræftform. Godkendelserne bygger særligt på IMpassion-130-studiet, som viste, at Tecentriq plus kemopræparatet nab-paclitaxel havde en positiv effekt på progressionsfri og generel overlevelse. 

De positive effekter ved at supplere kemoterapi med Tecentriq kunne dog ikke genfindes i efterfølgeren IMpassion-131, der brugte kemopræparatet paclitaxel. Studiet viste tværtimod en negativ trend på generel overlevelse, det sekundære endepunkt. Data og analyse fra IMpassion-131 er dog endnu ikke publiceret. 

Roche, der står bag studiet, er selvsagt ærgerlige over resultatet: 

”Mens vi er skuffede over resultaterne fra IMpassion131-undersøgelsen, er vi taknemmelige for alle de patienter, familier og læger, der var involveret i undersøgelsen,” udtaler Levi Garraway, læge, Ph.D., og Roche's Chief Medical Officer og chef for Global produktudvikling i presseteksten. 

"Dagens resultater understreger behovet for bedre at forstå kræft- og immunsysteminteraktioner, herunder kemoterapi-rygraden og tilhørende regimer. Vi forbliver forpligtet til at finde optimale behandlinger for alle mennesker, der lever med denne aggressive sygdom.” 

Steroid som forbehandling kan være en del af svaret

Så hvad gik galt i IMpassion-131, og hvad betyder det for Tecentriqs rolle i behandling af PD-L1-positiv metastatisk brystkræft? Lægelig leder af Den Kliniske Forskningsenhed ved Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet, Ann Søegaard Knoop, hæfter sig ved forskellen i de to kemoterapi-regimer, som mulig og delvis forklaring. 

”Forskellen på de to kemoterapiregimer er, at der ikke benyttes steroid som forbehandling til nab-paclitaxel, mens der gives større doser steroid – i hvert fald initialt – i forbindelse med paclitaxel. Behandlingen med steroid i IMpassion-130 versus -131 kunne måske derfor være en del af forklaringen, men ikke hele forklaringen på den manglende effekt,” siger Ann Søegaard Knoop. Hun har ikke selv bidraget til det nye studie. 

Kan testkvalitet for PD-L1 spille en rolle i resultaterne?

PD-L1 testning er samtidig ikke helt uproblematisk, og det kan have spillet en rolle i den sammensætning af patienter studiet endte med at have – og dermed resultaterne, vurderer Ann Søegaard Knoop.

”Selvom virkningen af immunterapi i tidligere forsøg har været mest udtalt i PD-L1 positive tumorer, så ses der også en numerisk fordel i negative tumorer. Ydermere ved vi ikke, hvor PD-L1 er testet - altså om det er i patientens primær tumor eller i metastaserne – hvilket kan have stor indflydelse på resultatet,” skriver Ann Knoop og fortsætter:

”Patienterne i IMpassion-131 bliver forsat fulgt, og vi vil selvfølgelig her i Danmark følge op på vores patienter. Det drejer sig ikke om særligt mange, vi i dag anbefaler immunterapi, fordi der ikke er mange, der får diagnosticeret enten primær spredning af deres triple negative brystkræft – eller som først får tilbagefald 12 måneder efter afsluttet adjuverende behandling.”

Studiets detaljer

Det nye IMpassion-131-studie inkluderede 651 personer, der blev randomiseret i forholdet 2:1 til Tencentriq (atezolizumab) plus paclitaxel eller placebo plus paclitaxel. Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse i den PD-L1-positive population. Sekundære endepunkter var overlevelse (OS), objektiv responsrate og varighed af respons i PD-L1-positive og ”intention to treat” (ITT)-populationen. 

IMpassion-131 har ikke nået tilstrækkelig statistisk styrke til at kunne vise en eventuel overlevelsesgevinst, og dataene er stadig umodne, men studiet er undervejs flere gange blevet opdateret med henblik på at få flere patienter inkluderet.

Patienter med SCLC har fortsat et stort udækket behandlingsbehov

Anders Green

ESMO: Danske patienter med småcellet lungekræft (SCLC) har fortsat en dårlig prognose og oplever et stort udækket behandlingsbehov og sådan vil det fortsætte indtil der kommer behandlingsfremskridt for SCLC, sådan som det sker med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), mener professor i klinisk epidemiologi, Anders Green.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift