Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mange brystkræftopererede tager medicin længe efter operation

SABCS: Godt hver femte patient, som får lavet en mastektomi med rekonstruktion af brystet og får smertestillende eller beroligende medicin i forbindelse med indgrebet, er fortsat i behandling et år efter operationen, viser et amerikansk studie.

Det er bl.a. især de patienter, der har fået stillet en brystkræftdiagnose, som udvikler et kronisk medicinforbrug.

Smertestillende og beroligende medicin kan være nødvendige onder i perioden efter et operativt indgreb, men et år efter en operation burde de postoperative gener for længst være fortid, siger Tove Holst Filtenborg Tvedskov, der er klinisk lektor og overlæge på brystkirurgisk afdeling ved Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.

”De amerikanske data viser, at en skræmmende høj andel af de opererede patienter stadig er i behandling med afhængighedsskabende medicin et år efter, at de er blevet opereret. Det er jo bestemt ikke meningen! Det er et område, vi hidtil ikke har vist særlig meget om. Og det er ikke til at sige, om de danske tal er sammenlignelige med de amerikanske, men studiet giver stof til eftertanke.”

Tove Holst Filtenborg Tvedskov overværede præsentationen af data fra det amerikanske studie på SABCS i december 2020, og fremlagde hovedpointerne fra studiet på Onkologisk Tidsskrifts post-SABCS konference torsdag d. 14. januar 2021.

Brystkræftpatienter i særlig risiko

Studiet er baseret på data om kvinder >18 år, der fik lavet en mastektomi og en rekonstruktion af brystet i perioden 2008 til 2017. Kvinder, som havde et forbrug af smertestillende eller beroligende medicin forud for operationen, blev ekskluderet fra studiet. Kvinderne gennemgik en mastektomi eller en brystrekonstruktion af flere forskellige årsager; og altså ikke nødvendigvis grundet tilstedeværelsen af brystkræft. I forbindelse med indgrebene blev 26.264 kvinder behandlet med smertestillende medicin (opioider), mens i alt 63.551 kvinder fik en form for beroligende medicin (benzodiazepiner). I det amerikanske studie skelnes der mellem ’benzos’ (n=29.163) og ’N-benzos’ (n=34.388).    

Data viser, at 12,1 procent af de kvinder, som fik smertestillende medicin i forbindelse med indgrebet, fortsat forbrugte opioider et år efter operationen. Det gjaldt for 5,3 procent af kvinderne i ’benzo’-gruppen og 2,6 procent i ’N-benzo’-gruppen. Der blev registreret flest kroniske opioid-forbrugere blandt unge patienter (<65 år), patienter diagnosticeret med brystkræft, patienter i behandling med kemoterapi, patienter med mentale lidelser eller patienter med afhængighedsproblemer. Desuden disponerede det at være sundhedsforsikret for at blive kronisk opioid-brugere. Lignende data kunne findes blandt de kroniske benzodiazepin-forbrugere. Det fremgik ikke af data, om patienterne fortsat havde problematikker, der retfærdiggjorde forbruget

”At unge patienter med en brystkræftdiagnose hører til blandt de patienter, som hyppigt udvikler et kronisk forbrug af smertestillende og beroligende medicin, kan formentlig forklares med, at de er mere bekymrede og mentalt belastede end de patienter, som opereres af f.eks. forebyggende grunde. Der findes dog ingen kirurgisk forklaring på, at de skulle have et større postoperativt medicinsk behov end andre patienter – i hvert fald ikke efter et år,” siger Tove Holst Filtenborg Tvedskov.

Uvist om det spejler danske forhold

Studiet er amerikansk, og det er derfor uvist om lignende forhold kan genfindes én til én i Danmark. Det vil de formentlig ikke, vurderer Tove Holst Filtenborg Tvedskov.

”Herhjemme har i mange år arbejdet med det accelererede kirurgiske forløb. Og én af grundpillerne her er, at trappe patienterne hurtigt ud af smertestillende og beroligende medicin. Medicinen giver ofte kvalme og svimmelhed. Medicinen risikerer desuden at betyde, at patienterne er sengeliggende i lang tid, hvilket kan medføre komplikationer såsom blodpropper i benene. Med det for øje har jeg en antagelse om, at tallene vil være lavere i Danmark – men jeg ved det ikke,” siger hun.

Det vil, ifølge Tove Holst Filtenborg Tvedskov, være fordelagtigt at spørge de brystkræftpatienter, som går til opfølgning efter en operation, ind til deres medicinforbrug.

”Det vil give os et fingerpeg om det eventuelle problems omfang. Og vi vil få en fornemmelse af, om der er behov for at sætte et lignende studie op i Danmark,” siger Tove Holst Filtenborg Tvedskov.

Ny tilgang til data skal sætte retning for fremtidens kræftbehandling

En ny virtuel platform for datadeling skal være med til at sikre, at der bliver indsamlet komplette prospektive data på behandlingen af patienter med kræft. Denne type data er i dag en mangelvare, hvilket bl.a. betyder, at den reelle, kliniske effekt af nye, målrettede anticancer-behandlinger er ukendt.

Læs mere ...

OSCAR-projektet skal sikre større indsigt i sundhedsudfordringer

Troels Bierman MortensenEn bredere og mere sikker udnyttelse af data skal bidrage til at løse en række af de udfordringer, det danske sundhedsvæsen aktuelt står overfor, lyder visionen fra en af initiativtagerne til en virtuel platform for indsamling og sammenkobling af anonymiserede og krypterede data.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift