Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Internationale studier bekræfter sikkerheden af targeteret aksil-dissektion

SABCS: Falsk negativraten ved targeteret aksil-dissektion er lav hos brystkræftpatienter, der har er blevet behandlet med neoadjuverende kemoterapi, viser data fra RISAS-studiet. Studiet bekræfter den kirurgiske procedure, der de senere år har været anvendt herhjemme.

I hvilke tilfælde er det nødvendigt at foretage aksilrømning på brystkræftpatienter, der er blevet behandlet med neoadjuverende kemoterapi? Det er et spørgsmål, der har fyldt en del på SABCS kongresserne de senere år. Med data fra det prospektive, hollandske multicenterstudie RISAS, er brystkræftkirurger kommet svaret på spørgsmålet en hel del nærmere.

RISAS-studiet har testet, om statuering af aksilen ved hjælp af targeteret aksil-dissektion hos patienter med brystkræft behandlet med neoadjuverende kemoterapi er en sikker metode til at undersøge for og udelukke tilstedeværelsen af metastaser i armhulen. Det viser sig at være tilfældet. Studiet finder en falsk negativrate på blot 3,47 procent blandt de patienter, som er blevet statueret ved hjælp af targeteret aksil-dissektion.

”Ved sentinel node-proceduren, som vi anvender til at statuere patienter forud for primær kirurgi, har vi en falsk negativrate på mellem fem og syv procent. Så 3,47 procent må siges at være en lav og fuldt acceptabel falsk negativrate. Data fra RISAS-studiet underbygger, at det er sikkert at anvende targeteret aksil-dissektion til at statuere brystkræftpatienter, som er blevet behandlet med neoadjuverende kemoterapi. En metode, vi har anvendt herhjemme i nogle år,” siger Tove Holst Filtenborg Tvedskov, der er klinisk lektor og overlæge på brystkirurgisk afdeling ved Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.

Hun overværede præsentationen af RISAS-studiet på SABCS i december 2020, og fremlagde hovedpointerne fra studiet på Medicinske Tidsskrifters post-SABCS konference torsdag d. 14. januar 2021.

Metoden er sikker at anvende

RISAS-studiet inkluderede 223 patienter, som havde verificerede metastaser i aksilen forud for behandling med neoadjuverende kemoterapi. Efter neoadjuverende kemoterapi havde 73 af patienterne ikke længere metastaser, mens de resterende 144 fortsat havde metastaser. Samtlige patienter fik efter neoadjuverende behandling fjernet en skildvagtslymfeknude samt den lymfeknude, som var inficeret med kræftceller forud for den medicinske behandling. Den syge lymfeknude markeres som regel med et radioaktivt sporstof inden kemobehandling, så den kan identificeres efterfølgende. Hvis der hverken er kræft i skildvagtslymfeknuden eller i den markerede lymfeknude, tilsiger retningslinjerne, at det ikke er nødvendigt at foretage aksilrømning på patienten.

I RISAS-studiet foretog man aksilrømning på samtlige patienter. Data viser, at der var kræftceller tilstede i lymfeknuderne hos fem af de patienter (3,47 procent), hvor man ved targeteret aksil-dissektion ikke havde fundet kræftceller i hverken skildvagtslymfeknuden eller den markerede lymfeknude.

”Targeteret aksil-dissektion er en relativt ny metode, og der findes derfor endnu ikke så meget evidens for metodens sikkerhed. RISAS-studiet har bidraget med ny evidens. Det er betryggende at vide, at den metode, vi anvender herhjemme er sikker,” siger Tove Holst Filtenborg Tvedskov. 

De falsk negative-patienter blev typisk identificeret i begyndelsen af studieperioden, hvilket kan tyde på, at de falske fund kan relateres til manglende rutine. Én ud af de fem falsk negative-patienter havde desuden kun mikro-metastaser i lymfeknuderne.

Lav recidivrate hos forbehandlede patienter

Sikkerheden af aksil statuering blev også undersøgt i et andet prospektivt studie, som ligeledes rapporterede data på SABCS 2020. Studiet undersøgte, hvorvidt det var sikkert at statuere brystkræftpatienter, som havde fået neoadjuverende kemoterapi, ved at fjerne og undersøge tre eller flere skildvagtslymfeknuder for kræft. Proceduren blev undersøgt på patienter med metastaser i aksilen forud for behandling med neoadjuverende kemoterapi. Fandt man tre eller flere raske lymfeknuder blev patienterne ikke aksilrømmet. Ellers gjorde de. Patienterne blev fulgt i en periode på 35 måneder, hvorefter aksil-recidivraten blev opgjort.

Ud af de 234 patienter, som havde tre eller flere negative skildvagtslymfeknuder, var der én, som fik et aksil-recidiv i løbet af opfølgningsperioden, hvilket svarer til en recidivrate på 0,4 procent. Den pågældende patient havde ikke modtaget strålebehandling, hvilket ellers var tilfældet for 88 procent af patienterne i studiet.

”I Danmark anvender vi targeteret aksil-dissektion til at statuere disse patienter, men der er tilfælde, hvor det af den ene eller den anden grund ikke lykkes os at markere lymfeknuden med metastaser med radioaktivt sporstof. Dette studie tyder på, at vi i disse tilfælde kan anvende sentinel node-proceduren til at vurdere om patienterne skal aksilrømmes eller ej i stedet, hvis der hos patienten findes mindst tre skildvagtslymfeknuder – uden at skulle frygte for patienternes sikkerhed,” siger Tove Holst Filtenborg Tvedskov.

Hun understreger, at der er behov for en længere opfølgningsperiode end de 35 måneder i studiet for sikkert at kunne drage denne konklusion. Men det peger klart i den retning, fastlår Tove Holst Filtenborg Tvedskov.

Kultur