Hurtig antistofbehandling mod HER2+ brystkræft indføres i England
En indsprøjtning med lægemidlet Phesgo (pertuzumab og trastuzumab) indføres som behandling mod HER2-positiv brystkræft i hele England.
Phesgo er en ny lægemiddelkombination af de to præparater Perjeta (pertuzumab) med Herceptin (trastuzumab), der normalt bliver givet som separate IV-infusioner. Ved at kombinere de to behandlinger reducerer man den tid, brystkræftpatienter bruger på hospital fra 2,5 time til bare fem minutter, skriver den engelske sundhedsmyndighed, NHS, i en nyhed.
Injektionen vil i England blive tilbudt kvinder med HER2-positiv brystkræft, som dækker ca. 15 procent af alle med brystkræft. Behandlingen kan gives sammen med kemoterapi eller alene.
{snippet post-asco}
NHS bemærker, at den fem-minutter lange injektion desuden "reducerer COVID-infektionsrisikoen for kræftpatienter markant ved at reducere mængden af tid brugt på hospitalet og frigør tid til klinikere i kemoterapienheder."
”Godkendelse af [Phesgo] er en fantastisk nyhed, da tusinder af kvinder med HER2-positiv brystkræft nu vil få fordel af en hurtigere og venligere behandlingsmetode,” udtaler Delyth Morgan i nyheden fra NHS. Hun er administrerende direktør i foreningen Breast Cancer Now.
”Ved at reducere den tid, patienter har brug for på hospitalet, lover denne mere effektive behandlingsmetode også at frigøre dyrebar tid for sundhedspersonale, når NHS allerede er under en hidtil uset belastning på grund af COVID-19.”
"Vi håber at se beslutningstagere fra Roche og NHS arbejde sammen for at sikre, at Phesgo hurtigt stilles til rådighed i hele Storbritannien, så endnu flere patienter og sundhedspersonale kan høste fordelene," siger hun til sidst.
