Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt antistof-konjugat viser lovende effekt mod triple-negativ brystkræft

Det nye antistof-konjugat, datopotamab deruxtecan (Dato-DXd), viser lovende responsrater mod tidligere behandlet triple-negativ metastatisk brystkræft

Samtidig ser behandlingen ud til at have få bivirkninger.

Det indikerer indledende resultater fra fase I-studiet, TROPION-PanTumor01, præsenteret på den europæiske brystkræftkongres ESMO Breast 2021 (abstrakt #LBA4).

Resultatet viser en foreløbig responsrate på 43 procent. 

”Det er en imponerende objektiv responsrate hos så tungt forbehandlede patienter med en aggressiv kræftform. Det ligner responsraten, vi har set fra et lignende antistoflægemiddel-konjugat sacituzumab govitecan,  men dato-DXd har i dette lille indledende forsøg en gunstig bivirkningsprofil,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Rigshospitalet. 

Dato-DXd har samme kemokomponent som trastuzumab deruxtecan, som har vist markante resultater i behandlingen af HER2 positiv metastatisk brystkræft.  Antistofdelen af Dato-DXd retter sig dog mod TROP2 – en kræftdriver korreleret med ringere overlevelse og hastig tumorvækst. 

Dato-DXd har dermed samme target som sacituzumab govitecan, der har vist gode resultater i behandlingen af metastastisk triple negativ brystkræft, og som nu er godkendt til det amerikanske marked. 

Bivirkningsprofilen for dato-DXd ser dog i dette lille studie mere positiv ud, i hvert fald indtil videre, end sacituzumab govitecan. Bl.a. er ingen patienter gået ud af studiet på grund af bivirkninger endnu.

”Det ser rigtigt lovende ud. Måske dato-DXd har en mindre toksisk profil, men vi kan ikke afgøre det endnu,” siger Christina Bjerre.

Flere konkurrerende præparater

Selvom der allerede findes en TROP2-rettet behandling, er det godt nyt med udsigten til flere behandlingsmuligheder til denne patientgruppe, vurderer Christina Bjerre. 

”Tripel-negativ er en aggressiv kræftform, og vi mangler behandlinger. Der er situationer, hvor man har prøvet det bedste kemo- og immunterapi til rådighed, og alligevel står man med en patient, der har forværring af sygdommen,” siger Christina Bjerre.

Kemoterapi udgør fortsat hjørnestenen i behandlingen af triple-negativ brystkræft, mens immunterapi i kombination med kemoterapi kan anvendes til de ca. 40 procent af patienterne, hvis sygdom udtrykker PDL1. 

I TROPION-PanTumor01’s brystkræftkohorte indgik 24 patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft. Patienterne var forinden indtræden i studiet behandlet med taxan (83 procent), platinbaseret kemoterapi (50 procent), immunterapi (33 procent) og sacituzumab govitecan (8 procent).

Medianalderen for deltagerne var 57 år (interval 32-82 år), og 71 procent havde fået tre eller flere tidligere behandlingslinjer.

I studiet fortsatte de fleste patienter (75 procent, n=18) med at få dato-DXd helt ind til data cut-off. 25 procent (n=8) stoppede dog med deres behandling pga. sygdomsprogression.

Blandt de 21 patienter (6 mg / kg, n = 19; 8 mg / kg, n = 2), der kunne evalueres for respons, var den objektive responsrate 43 procent.

Dosisreduktioner på grund af bivirkninger fandt sted hos seks patienter (25 procent); ingen patienter ophørte behandlingen på grund af alvorlige bivirkninger. 

De mest almindelige bivirkninger (hhv alle grader og ≥ grad 3) var kvalme (63%, 0%), stomatitis (63%, 13%), træthed (42%, 4%) og opkastning (42%, 0%). Der var ingen tilfælde af grad  ≥3 diare eller neutropeni, ligesom der heller ikke blev set tilfælde af behandlingsrelateret  ILD (interstitiel lungesygdom) blev observeret.

 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.