Skip to main content

 

Paradigmeskifte: Enhertu overgår Kadcyla i behandling af metastatisk brystkræft

Christina Bjerre

Christina Bjerre

ESMO: Behandling med Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) giver markant længere progressionsfri overlevelse end Kadcyla (trastuzumab emtansin, T-DM1) og baner vejen for et paradigmeskifte indenfor behandlingen af HER2-positiv metastatisk brystkræft. Det vurderer danske forskere.

Paradigmeskiftende resultater.

Sådan lød det fra ESMOs Præsident Solange Peters ved ESMO2021-kongressens top-præsentation.

Ordene er møntet på de nyeste resultater fra DESTINY-Breast03-studiet, der viser, at Enhertu som andenlinjebehandling giver en højsignifikant øgning af progressionsfri overlevelse (PFS) for patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft sammenholdt med Kadcyla.

Der er også begejstring at spore hos Christina Bjerre, afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet:

“Man når op på en øgning i progressionsfri overlevelse på halvandet år. Det er uhørt.”

Forskerne målte median PFS til 25,1 måneder ved andenlinjebehandling med trastuzumab emtansin (TDX-d) versus 7,2 måneder ved trastuzumab emtansin (T-DM1). PFS blev også vurderet af et blindet, uafhængigt centralt review, og her er median PFS endnu ikke nået ved T-DXd, mens den lå på 6,8 måneder for T-DM1.

Samlet overlevelse efter 12 måneder lå på 94,1 procent med T-DXd (95 procent CI, 90,3-96,4) mod 85,9 procent for T-DM1 (95% CI, 80.9-89.7) og trender mod en klar fordelagtig OS ved behandling med T-DXd.

“Med de tal ser det unægteligt ud til, at T-DXd vil erstatte T-DM1 som andenlinjebehandling for disse brystkræftpatienter,” siger Christina Bjerre.

Også Signe Borgquist, professor og overlæge ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er overbevist: “Det tyder på, at T-DXd har en plads endnu tidligere i behandlingsforløbet og kan rykkes frem i anden linje,” udtaler hun.

Resultaterne taler deres klare sprog, og det var da også en tydeligt rørt Javier Cortés, onkolog og ph.d. ved Vall d’Hebron Institute of Oncology i Barcelona, der præsenterede resultaterne på weekendens presidential-præsentation.

T-DXd gav uventet stigning i lungesygdom

I de tidligere DESTINY-studier fandt man uventet en markant højere risiko for interstitiel lungesygdom (ILD) ved T-DXd. Derfor var forskerne særligt opmærksomme på at kortlægge denne bivirkning, da T-DXd og T-DM1 på alle andre parametre har bivirkningsprofiler, der ligner hinanden.

10,9 procent i T-DXd-armen udviklede ILD (størstedelen af grad 1/2) mod 1,9 procent i T-DM1-armen. Der var dog ingen tilfælde af grad 4 eller 5 i nogen af de to arme. Der var heller ingen behandlingsrelaterede dødsfald i nogen af grupperne.

Yderligere studier i støbeskeen

Der er allerede nu planer om yderligere fremtidige studier af effekten af T-DXd. Her kan særligt nævnes DESTINY-Breast09, der undersøger T-DXd som førstelinjebehandling over for T-DXd + pertuzumab mod ubehandlet metastatisk brystkræft.

“Det skal også undersøges, om man kan give T-DM1 på den anden side af T-DXd i metastatisk situation, og kommende studier indenfor tidlig brystkræft bør endvidere undersøge effekten af T-DXd sammenlignet med TDM-1, som nu gives ved ikke opnået patologisk respons efter neoadjuverende behandling," siger Signe Borgquist.

 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.