Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stort dansk studie: Neoadjuverende kemo har betydeligt potentiale mod lymfeknuder ved brystkræft

Bent Ejlertsen

Bent Ejlertsen

ESMO: Neoadjuverende kemoterapi har et godt potentiale for at reducere og fjerne lymfeknuder i armhulerne blandt triple negative brystkræft-patienter med HER2-normal og ER-positive værdier.

Det viser et nyt nationalt dansk studie præsenteret på dette års ESMO-kongres, som i et retrospektivt studie har undersøgt data fra danske kvinder med triple negativ brystkræft (abstrakt 192P). 

Resultaterne fra studiet viser, at næsten halvdelen (49 procent) af deltagerne med node-positiv TNBC havde tumorfrie aksillære knuder efter neoadjuverende kemoterapi (NACT). 

Det er en større andel end forskergruppen bag studiet forventede, forklarer Bent Ejlertsen, der er professor i klinisk onkologi ved Rigshospitalet og lægefaglig chef ved Dansk Bryst Cancer Gruppe, og som står bag studiet.

“Det var overraskende, at vi fandt så stor en andel, hvor det var muligt at konvertere eller reducere tumorerne i lymfeknuderne til at blive betydeligt mindre eller helt cancerfrie. Det er særligt positivt, fordi det betyder, at flere af de patienter kan få brystbevarende operationer og undgå den kirurgiske behandling af aksillære knuder, som særligt er forbundet med en højere morbiditet,” siger Bent Ejlertsen.

Det retrospektive studie er baseret på landsdækkende data fra Dansk Bryst Cancer Gruppes kliniske database i perioden 2016-2019 for kvinder med TNBC. I alt blev 488 deltagere inkluderet i studiet, hvor behandlingsresponset blev undersøgt før og efter NACT, kirurgi og kemoterapi. Gennemsnitsalderen var 52 år, og ekskluderingskriterier var LABC, metastatisk sygdom eller tidligere malignitet.

Reduktion af kirurgi

Deltagerne i studiet blev før NACT opdelt i tre grupper alt efter tumorstørrelse: Nul til to cm (12 procent), to til fem cm (73 procent) og fem cm eller større (11 procent). De resterende fire procent var størrelsen ukendt. Behandlingsregimet med kemoterapi bestod af en tre+tre (49%) eller fire+fire serie (37%) med epirubicin og cyclophosphamid (3qw) efterfulgt af taxan (docetaxel (3qw) eller ugentlig paclitaxel). De resterende 14 procent modtog endnu en kombinationskemoterapi.

Studiet viste, at 31 procent af deltagerne opnåede patologisk complete response (pCR) defineret ved ingen tegn på invasiv tumor i brystet eller i aksillære lymfeknuder. Derudover blev kirurgi reduceret hos mere end halvdelen af deltagerne enten ved at konvertere mastektomi til brystbevarende operation (BCS) eller ved at undgå aksillær dissektion. I alt modtog 56 procent brystbevarende kirurgi, 37 procent fik en mastektomi og for de resterende syv procent var den endelige operation ukendt.

Resultaterne for pCR er på linje med tidligere studier og forsøg på området, alligevel er det positivt, at effekterne af NACT for patientgruppen med TNBC bliver cementeret ved et landsdækkende studie, mener Bent Ejlertsen, der peger på, at det seneste landsdækkende studie på området er fra 2011.

“Med det regime vi anvendte, er resultaterne inden for det forventelige. I vores forsøg består vores udvælgelsesproces dog af alle kvinder i Danmark, hvor de fleste andre studier har kohorter, som er udvalgt mere specifikt, og derfor kan andelen af deltagere med et ‘complete response’ også svinge, men typisk vil der være en tredjedel af deltagerne, der opnår pCR,” siger han.

Underbygger nye behandlingsretningslinjer 

For at opnå en højere andel af pCR kan et mere effektivt regime af kemoterapi overvejes i fremtiden, står der også i det nye studie. Det underbygger de nye retningslinjer, som Dansk Bryst Cancer Gruppe udgav i maj 2021, hvor mere effektive kemoterapiregimer med en højere dosis af neoadjuverende behandling for kvinder med TNBC anbefales. Dertil et yderligere supplement af platinium kemoterapi. 

Håbet er, at det i fremtiden vil kunne øge pCR-andelen og eventuelt mindske de kirurgiske indgreb yderligere hos patientgruppen.

Neoadjuverende behandling med kemoterapi har været standardbehandling til TNBC siden 2016, hvor det blev introduceret for at lette mindre invasiv kirurgi og for at opnå bedre prognosticering. Generelt har TNBC en dårligere prognose end andre former for brystkræft, da triple negativ brystcancer er karakteriseret ved, at kræftcellerne ikke har østrogen- eller progesteron-receptorer og samtidig producerer lave værdier af HER2-proteinet. 

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift