Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Stort dansk studie: Neoadjuverende kemo har betydeligt potentiale mod lymfeknuder ved brystkræft

Bent Ejlertsen

Bent Ejlertsen

ESMO: Neoadjuverende kemoterapi har et godt potentiale for at reducere og fjerne lymfeknuder i armhulerne blandt triple negative brystkræft-patienter med HER2-normal og ER-positive værdier.

Det viser et nyt nationalt dansk studie præsenteret på dette års ESMO-kongres, som i et retrospektivt studie har undersøgt data fra danske kvinder med triple negativ brystkræft (abstrakt 192P). 

Resultaterne fra studiet viser, at næsten halvdelen (49 procent) af deltagerne med node-positiv TNBC havde tumorfrie aksillære knuder efter neoadjuverende kemoterapi (NACT). 

Det er en større andel end forskergruppen bag studiet forventede, forklarer Bent Ejlertsen, der er professor i klinisk onkologi ved Rigshospitalet og lægefaglig chef ved Dansk Bryst Cancer Gruppe, og som står bag studiet.

“Det var overraskende, at vi fandt så stor en andel, hvor det var muligt at konvertere eller reducere tumorerne i lymfeknuderne til at blive betydeligt mindre eller helt cancerfrie. Det er særligt positivt, fordi det betyder, at flere af de patienter kan få brystbevarende operationer og undgå den kirurgiske behandling af aksillære knuder, som særligt er forbundet med en højere morbiditet,” siger Bent Ejlertsen.

Det retrospektive studie er baseret på landsdækkende data fra Dansk Bryst Cancer Gruppes kliniske database i perioden 2016-2019 for kvinder med TNBC. I alt blev 488 deltagere inkluderet i studiet, hvor behandlingsresponset blev undersøgt før og efter NACT, kirurgi og kemoterapi. Gennemsnitsalderen var 52 år, og ekskluderingskriterier var LABC, metastatisk sygdom eller tidligere malignitet.

Reduktion af kirurgi

Deltagerne i studiet blev før NACT opdelt i tre grupper alt efter tumorstørrelse: Nul til to cm (12 procent), to til fem cm (73 procent) og fem cm eller større (11 procent). De resterende fire procent var størrelsen ukendt. Behandlingsregimet med kemoterapi bestod af en tre+tre (49%) eller fire+fire serie (37%) med epirubicin og cyclophosphamid (3qw) efterfulgt af taxan (docetaxel (3qw) eller ugentlig paclitaxel). De resterende 14 procent modtog endnu en kombinationskemoterapi.

Studiet viste, at 31 procent af deltagerne opnåede patologisk complete response (pCR) defineret ved ingen tegn på invasiv tumor i brystet eller i aksillære lymfeknuder. Derudover blev kirurgi reduceret hos mere end halvdelen af deltagerne enten ved at konvertere mastektomi til brystbevarende operation (BCS) eller ved at undgå aksillær dissektion. I alt modtog 56 procent brystbevarende kirurgi, 37 procent fik en mastektomi og for de resterende syv procent var den endelige operation ukendt.

Resultaterne for pCR er på linje med tidligere studier og forsøg på området, alligevel er det positivt, at effekterne af NACT for patientgruppen med TNBC bliver cementeret ved et landsdækkende studie, mener Bent Ejlertsen, der peger på, at det seneste landsdækkende studie på området er fra 2011.

“Med det regime vi anvendte, er resultaterne inden for det forventelige. I vores forsøg består vores udvælgelsesproces dog af alle kvinder i Danmark, hvor de fleste andre studier har kohorter, som er udvalgt mere specifikt, og derfor kan andelen af deltagere med et ‘complete response’ også svinge, men typisk vil der være en tredjedel af deltagerne, der opnår pCR,” siger han.

Underbygger nye behandlingsretningslinjer 

For at opnå en højere andel af pCR kan et mere effektivt regime af kemoterapi overvejes i fremtiden, står der også i det nye studie. Det underbygger de nye retningslinjer, som Dansk Bryst Cancer Gruppe udgav i maj 2021, hvor mere effektive kemoterapiregimer med en højere dosis af neoadjuverende behandling for kvinder med TNBC anbefales. Dertil et yderligere supplement af platinium kemoterapi. 

Håbet er, at det i fremtiden vil kunne øge pCR-andelen og eventuelt mindske de kirurgiske indgreb yderligere hos patientgruppen.

Neoadjuverende behandling med kemoterapi har været standardbehandling til TNBC siden 2016, hvor det blev introduceret for at lette mindre invasiv kirurgi og for at opnå bedre prognosticering. Generelt har TNBC en dårligere prognose end andre former for brystkræft, da triple negativ brystcancer er karakteriseret ved, at kræftcellerne ikke har østrogen- eller progesteron-receptorer og samtidig producerer lave værdier af HER2-proteinet. 

 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.