Skip to main content

 

Letrozol mindsker tilbagefaldsrisiko efter brystkræft for post-menopausale kvinder

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den . Skrevet i Brystkræft.

ESMO: En letrozol-forlænget terapi i fem år til post-menapausale kvinder med brystkræft har en betydelig forbedring i sygdomsfri overlevelse sammenlignet med standarden, viser nyt studie. 

Der kan være en ny standardbehandling for forlænget terapi på vej til post-menapausale kvinder med hormonreceptor-positiv brystkræft.

Sådan lyder det fra forskergruppen bag et nyt fase-III studie, der går under navnet GIM4 (abstract 118O). Studiet er præsenteret på dette års ESMO-kongres og udgivet i det videnskabelige tidsskrift Lancet Oncology.

Resultaterne fra studiet viser, at et behandlingsregime bestående af to til tre års tamoxifen og yderligere forlænget terapi med aromatasehæmmeren letrozole i fem år øger den sygdomsfrie overlevelse (DFS).

Efter en median opfølgning på 11,7 år forekom DFS hos 20,7 procent af patienterne i den udvidede gruppe og 25,4 procent af patienterne i kontrolgruppen. Derudover var den 12-årige sygdomsfrie overlevelse henholdsvis 67 procent og 62 procent (HR 0,78, 95% CI 0,65-0,93, P = 0,0064). Samtidig ændrede den formindsket risiko for tilbagefald i den udvidede gruppe sig ikke i en multivariat Cox-model (HR 0,79, 95% CI 0,66-0,95, P = 0,014) og var konsistent på tværs af undergrupper.

Derudover stoppede 37 procent af patienterne i den forlængede gruppe sin behandling tidligt, hvor antallet i kontrolgruppen var 19 procent.

GIM4 er et multicenter, open-label randomiseret studie fordelt over 69 italienske hospitaler. I alt deltog 2.056 patienter med en gennemsnitsalder på 61, som blev tilfældigt tildelt enten fem års letrozol eller to til tre års letrozol efter to til tre års behandling med tamoxifen.

Uklar varighed af forlænget terapi

Den optimale varighed af forlænget terapi er stadig uklar på grund af forskelle i varighed blandt de forskellige studier på området. Forskeren bag studiet, Lucia Del Mastro fra Genoa Universitet i Italien, peger dog på, at tidligere studier (IDEAL- og ABCSG-16) har vist, at forlænget terapi i ti år ikke var bedre end syv til otte år.

Dermed giver det nye GIM4-studie yderligere bevis for at understøtte udvidet behandling med aromatasehæmmere hos postmenopausale patienter i en samlet varighed på syv til otte år, lød det fra hende til ESMO-præsentationen.

Data blev indhentet i periode august 2005 til oktober 2010. Inklusionskriterierne var postmenopausale kvinder, med fase I-III histologisk bevist og opererbar invasiv hormonreceptor-positiv brystkræft, som modtog adjuverende tamoxifen-behandling i mindst to år, ikke have tegn på tilbagefald og som havde en præstationsstatus på to eller lavere.