Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt studie blåstempler graviditet efter brystkræft

Kvinder, der har haft brystkræft, kan med ro i sindet smide præventionen, hvis de ønsker at få børn. Risikoen for medfødte abnormiteter hos barnet er ikke større end hos den generelle befolkning, og brystkræft-overlevende, der bliver gravide, har en bedre overlevelse.

Det viser et nyt studie, hvis resultater er publiceret i Journal of Clinical Oncology, hvor forskerne gennem en systematisk litteraturgennemgang har identificeret undersøgelser omhandlende patienter med en graviditet efter brystkræft. Herefter har de vurderet sandsynligheden for graviditet efter brystkræft, kvindernes reproduktive resultater samt kvindernes sikkerhed under graviditeten.

Ud af knap 6.500 identificerede optegnelser blev 39 inkluderet, omhandlende cirka otte mio. kvinder fra den generelle befolkning og knap 113.000 patienter med brystkræft, hvoraf 7.505 blev gravide efter deres diagnose. Metaanalysen viser, at de brystkræft-overlevende havde 60 procent mindre sandsynlighed for at få en efterfølgende graviditet sammenlignet med den generelle befolkning. Risici ved kejsersnit samt forekomsten af lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og lav gestationsalder (fostrets aktuelle alder) var signifikant højere hos de brystkræft-overlevende – især hos dem, der tidligere havde fået kemoterapi – sammenlignet med den generelle befolkning. Til gengæld blev der ikke observeret nogen signifikant øget risiko for medfødte abnormiteter eller andre reproduktive komplikationer.

Sammenlignet med patienter med brystkræft uden efterfølgende graviditet havde dem med en graviditet bedre sygdomsfri overlevelse (HR: 0,66) og samlet overlevelse (HR: 0,56). Der blev observeret lignende resultater efter korrektion for potentielle confounders og uanset patient, tumor og behandlingskarakteristika, graviditetsresultat og tidspunkt for graviditet.

Resultaterne giver betryggende bevis for sikkerheden ved at blive gravid hos kvinder med tidligere brystkræft, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. De påpeger, at dataene kraftigt understøtter behovet for at overveje patienters graviditetslyst som en afgørende komponent i deres overlevelsesplan og forventning om at vende tilbage til et normalt liv.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Formanden for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard har masser af Asger Jorn-billeder til at hænge på sit kontor. Da hun var 10-11 år, blev Asger Jorns kunst en øjenåbner for hende, og siden har hans kunst givet hende inspiration.

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.