Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Brystkræft-tilbagefald sker ofte mere end to årtier efter diagnose

Rikke Nørgaard Pedersen

Mere end en sjettedel af danske brystkræftoverlevere oplever tilbagefald efter 10 til 32 års sygdomsfri overlevelse. Særligt tre faktorer kan danne basis for ændring i opfølgningen på patienter, som er i live og sygdomsfrie 10 år efter deres brystkræftdiagnose.

Det fremgår af data fra et nyt dansk registerstudie, som netop er udgivet i Journal of the National Cancer Institute. Forskerholdet bag studiet fandt, at der blandt patienter med tidligt stadie brystkræft, som var i live og erklærede sygdomsfrie efter 10 år, var en kumuleret incidens af tilbagefald på 16,6 procent mellem år 10 og år 32 efter den primære brystkræftdiagnose.

“Incidensen var særligt høj i år 10 til 12,” fortæller Rikke Nørgaard Pedersen, ph.d. ved Aarhus Universitet og førsteforfatter på artiklen. “Men der var også en øget incidens blandt dem, der enten havde en knude på mere end 20 mm, havde spredning til lymfeknuderne eller hvis knude var ER-positiv.” Jo flere lymfeknuder, kræften havde spredt sig til, des større var incidensen for et sent recidiv.

Studiet brugte data fra i alt 20.315 brystkræftpatienter, som havde haft tidlig stadie brystkræft og derefter 10 års sygdomsfri overlevelse. Ved hjælp af en særligt udviklet algoritme trak man registerdata og analyserede, hvor mange der fik tilbagefald mellem 10 og 32 års sygdomsfri overlevelse. 2.595 patienter udviklede sent brystkræft recidiv (incidensrate 15,53 pr. 1.000 patientår, 95 procent CI = 14,94-16,14; kumuleret incidens = 16,6 procent, 95 procent CI = 15,8-17,5 procent).

Kan være god ide med ændret tilgang til risikogrupper

De tre kliniske karakteristika, forskerne afdækkede, som var associeret med forhøjet incidens af tilbagefald, var en tumorfølsomhed for østrogen, en tumorstørrelse på over 20 mm og spredning til lymfeknuder.

“Det antyder, at risikoen for tilbagefald stiger, hvis disse karakteristika er til stede, og det kunne derfor være interessant med mere forskning på området, så man kan afgøre, om der skal ændres i retningslinjerne,” siger Rikke Nørgaard Pedersen.

I 2016 ændrede man retningslinjerne for opfølgning af brystkræftpatienter, så det i stedet for en hospitalsbaseret opfølgning i 10 år, blev organiseret mere ud fra den enkelte patients behov og ønsker med adgang til konsultation samt tilbud om deltagelse i mammografiscreening.

”Disse nye data er yderst relevante grundet den stigende andel af 10-års overlevere efter brystkræft,” siger Rikke Nørgaard Pedersen. Det er desuden kun i få lande, der er mulighed for at lave undersøgelser med så lang opfølgningsperiode, supplerer hun.

“Man bør være opmærksom på risikoen for sent brystkræfttilbagefald, især blandt kvinder med en eller flere af disse kliniske karakteristika” siger Rikke Nørgaard Pedersen og fortsætter: ”men for at kunne lave strategier for forebyggelse, behandling og effektive opfølgningsprogrammer for kvinder som er i risiko for et sent tilbagefald er der dog brug for mere forskning på området så vi kan forstå biologien bag disse sene recidiver”.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift