Enhertu viser for første gang lovende respons i en neoadjuverende setting

Christina Bjerre

SABCS: Kvinder med tidlig ER+, HER2-low brystkræft opnår gode responsrater med neoadjuverende Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd).

Det viser resultater af fase II-forsøget TRIO-US B-12 TALENT, som blev præsenteret på SABCS 2022 (#abstract GS2-03). Det er første gang, der foreligger resultater af et forsøg med neoadjuverende T-DXd til denne patientgruppe.

TRIO-US B-12 TALENT er et investigator-initieret forsøg, i hvilket 58 patienter med tidlig ER+, HER2-low brystkræft blev randomiseret til neoadjuverende T-DXd som monoterapi eller i kombination med aromatasehæmmeren anastrozol.

Resultaterne, der præsenteres på SABCS, er endnu umodne, da ni patienter stadig var i behandling ved data-cutoff, men de foreløbige resultater viser en objektiv responsrate (ORR) på 68 procent i monoterapiarmen og 58 procent i kombinationsarmen.

En ud af 22 deltagere i monoterapiarmen opnåede patologisk komplet respons (pCR), mens 2 ud af 22 opnåede Residual Cancer Burden (RCB) indeksværdi I, hvilket svarer til minimal residual sygdom. I kombinationsarmen har ingen af deltagerne indtil videre opnået pCR, mens 3 ud af 20 har opnået RCB-I. Responsresultaterne er dog begrænset af, at 24 procent af patienterne i monoterapiarmen og 31 procent af patienterne i kombinationsarmen endnu ikke var opereret ved data-cutoff.

”Resultaterne er lovende, men vi kan først drage konklusioner, når de endelige resultater foreligger. Studiet er spændende, fordi det er første gang, man har afprøvet T-DXd i en neoadjuverende setting, og det kan potentielt danne grundlag for studier, hvor man sammenligner T-DXd med nuværende standardbehandling,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, som overværede præsentationen af studiet.

Brug for nye behandlingsmuligheder

I dag får en del patienter med tidlig brystkræft ofte kemoterapi før operation, men når tumorerne udtrykker hormonreceptor, er pCR-raten med neoadjuverende kemoterapi lavere end fem procent, hvorfor der er behov for nye behandlingsmuligheder. Det udtaler læge og medforfatter til studiet, Aditya Bardia fra Mass General Cancer Center og Harvard Medical School, i en pressemeddelelse fra SABCS.

Han suppleres af kollegaen Sara Hurvitz fra Johnsson Comprehensive Cancer Center og University of California, Los Angeles.

”T-DXd har vist imponerende effekt i metastatisk HER2-low brystkræft, men indtil nu har T-DXd ikke være afprøvet til tidlig HER2-low brystkræft, hvilket fik os til at designe det neoadjuverende forsøg.”

Det er et relevant og spændende forsøg, også i en dansk kontekst, mener Christina Bjerre.

”Herhjemme giver vi også neoadjuverende kemoterapi, men med meget lave responsrater, så det er interessant at se T-DXd afprøvet i en neoadjuverende setting til disse patienter. Det kan potentielt blive en ny behandlingsmulighed,” siger Christina Bjerre, som dog mener, man bør tøjle begejstringen.

”Indtil videre har vi kun foreløbige fase II-data, så vi mangler en sammenligning med standardbehandlingen. Desuden er det et lille studie, og resultaterne skal tolkes med forsigtighed.”

Tættere på en forståelse af mekanismer

I forbindelse med forsøget har forskerne taget tumorbiopsier og blodprøver før, under og efter behandlingen for potentielt at identificere biomarkører, som vil kunne forudsige, hvilke tumorer der responderer bedst på T-DXd, og som kan kaste lys over mekanismerne bag T-DXd-resistens.

”Indtil nu har man primært givet T-DXd til fremskreden brystkræft, men her har man for første gang givet behandlingen til patienter, der ikke tidligere har modtaget behandling for brystkræft. Den translationelle del af studiet med blodprøver og biopsier kan derfor bidrage til forståelsen af T-DXds virkningsmekanismer og forhåbentlig understøtte udviklingen af prædiktive biomarkører.  Tænk, hvis man kunne tage en blodprøve eller en tumorbiopsi og ud fra den vurdere, om patienten har gavn af T-DXd eller ej,” siger Christina Bjerre.

Dødsfald kan være behandlingsrelateret

De mest almindelige grad 3+-bivirkninger af behandlingen var hypokaliæmi, diarré, neotropeni, træthed, hovedpine, opkast, dehydrering og kvalme. Én patient udviklede grad 2 pneumonit, men der var ingen tilfælde af grad 3 eller 4 pneumonit.

Der var et dødsfald i studiet, som ifølge forskerne muligvis var relateret til behandlingen. Risikoen for alvorlige og fatale bivirkninger bør tages meget alvorligt, mener Christina Bjerre.

”Vi kender bivirkningsprofilen for T-DXd fra studierne på uhelbredelig brystkræft. Her flytter man behandlingen helt frem til patienter med tidlig HR+, HER2-low brystkræft som en del af et kurativt behandlingsforløb, hvor en del af patienterne har en god prognose. Risikoen for alvorlige og fatale bivirkninger kan derfor være begrænsende for brug af T-DXd til disse patienter.”