Ny oral SERD øger PFS mod ER+ brystkræft efter CDK-4/6-hæmmer

SABCS: Camizestrant øger progressionsfri overlevelse (PFS) mod fremskreden ER+ HER2-negativ brystkræft, der tidligere er blevet behandlet med CDK-4/6-hæmmer og endokrinterapi (ET), sammenlignet med fulvestrant.

Det viser en planlagt subgruppeanalyse fra det kontrollerede fase II-studie, SERENA-2, der blev præsenteret under den amerikanske brystkræftkongres i San Antonio, SABCS 2022 (abstrakt #GS3-2). 

”Camizestrant ser ud til at være en lovende mulighed for patienter, der progredierer på CDK-4/6-hæmmer. SERD-lægemidlerne overkommer endokrin resistens betinget af blandt andet ESR1-mutation, som en del kvinder udvikler mod ET og giver mulighed for i højere grad at kunne fortsætte ET, som er en bekvem og lettere tålt behandling og med god effekt,” siger Hella Danø, ledende overlæge på Onkologisk og Palliativ Afdeling ved Nordsjællands hospital. Hun er også medlem af det medicinske udvalg i Danish Breast Cancer Group (DBCG).

Hella Danø

Subgruppeanalysen viser, at de kvinder, der tidligere var blevet behandlet med CDK-4/6-hæmmer og ET, opnåede en median PFS på 5,5 måneder med camizetrant, mens dem, der blev behandlet med fulvestrant, opnåede en median PFS på 2,1 måneder. Kvinderne i camizestrant-armen og tidligere CDK-4/6-hæmmerbehandling havde desuden en justeret hazard ratio (HR) på 0,49 (0,31-0,75, 90% CI) og altså 51 procent mindre risiko for sygdomsprogression eller død.

”Selv om studiet er småt, så er resultatet interessant nok til, at det er værd at gå videre med i et større studie. Behandlingen er bekvem og skånsom, så hvis der kan dokumenteres en effekt i et større kontrolleret studie, vil lægemidlet være et interessant behandlingsalternativ efter CDK-4/6-hæmmere,” siger Hella Danø.

Bedre end fulvestrant

Studiet blev egentlig designet og igangsat før CDK-4/6-hæmmere var udbredt som førstelinje standardbehandling ER+, HER2-negativ metastatisk brystkræft, hvilket betyder, at cirka halvdelen af kvinderne i studiet ikke har fået CDK-4/6-hæmmere, før de fik tilbudt camizestrant.

Når forskerne kiggede på samlede patientpopulation (n=240), reducerede camizestrant signifikant risikoen for sygdomsprogression eller død med 42 procent ved 75 mg og 33 procent ved 150 mg sammenlignet med fulvestrant. Forsøgsdeltagerne behandlet med 75 mg camizestrant og 150 mg camizestrant havde en median PFS på henholdsvis 7,2 måneder og 7,7 måneder sammenlignet med 3,7 måneder for patienter behandlet med fulvestrant. 

Knap 37 procent af deltagerne i den samlede population havde målbare mutationer i ESR1-genet, som kan give resistens mod endokrinterapi. 

Hos kvinderne med en ESR1-mutation reducerede camizestrant risikoen for sygdomsprogression eller død med 67 procent ved 75 mg-dosis (median PFS på 6,3 versus 2,2 måneder) og med 45 procent ved 150 mg (median PFS på 9,2 versus 2,2 måneder). 

En reduktion i risikoen for sygdomsprogression eller død blev også observeret hos patienter uden en påviselig ESR1-mutation. Her var det en 22 procents reduktion i risiko ved 75 mg dosis og en 24 procents reduktion i risiko ved 150 mg dosis. 

Bivirkninger af grad 3 eller højere i 75 mg/dag-gruppen, 150 mg/dag- gruppen og fulvestrant-gruppen forekom hos henholdsvis 12,2 procent, 21,9 procent og 13,7 procent af kvinderne. 

Forskerne er ved at følge op på resultaterne med to fase III-forsøg, hvori camizestrant kombineres med en CDK4/6-hæmmer, skriver SABCS i en pressetekst. Det ene studie evaluerer effektiviteten af ​​camizestrant og en CDK-4/6-hæmmer versus en aromatasehæmmer og CDK-4/6-hæmmer som førstelinjebehandling. Det andet studie undersøger fordelene ved at overgå til camizestrant, når ESR1-mutationer detekteres i cirkulerende tumor-DNA.