Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Størstedelen af mutationerne, vi finder, kender vi ikke betydningen af. Det er ikke tilfredsstillende, og vi finder mutationer med ukendt betydning hver eneste dag. Så vi håber, at det er en metode, vi kan få gjort klar til klinisk brug inden længe," siger Maria Rossing.

Ny genteknologi forudsiger lægemiddelrespons og -resistens hos brystkræftpatienter

En ny genteknologi kaldet CRISPR-Select kan forudsige, om en behandling mod brystkræft vil virke for den enkelte kvinde, viser forskning fra Københavns Universitet. På Rigshospitalet er lægerne nu i gang med at teste teknologien.

I undersøgelsen, publiceret i Nature Genetics, har forskerne udviklet et velkontrolleret, funktionelt genetisk assay, som de kalder CRISPR-Select. Teknologien introducerer en genetisk variant i en cellepopulation og sporer dens forekomst i forhold til en intern, neutral kontrolmutation. På den måde kan CRISPR-Select bestemme for eksempel patogenicitet, lægemiddelrespons/-resistens eller in vivo tumorfremme ved en specifik genetisk variant.

Med andre ord kan den nye teknologi bruges til at undersøge, om en bestemt mutation i et gen – i studiet drejede det sig om BRCA-genet – har været det, der har fået kræften til at udvikle sig, og om sygdommen kan blive slået ned af målrettet behandling.

I dag er det  en stor udfordring for kræftbehandlingen, at der er en så stor gruppe af mutationer, hvor man ikke umiddelbart kan afgøre, om mutationen er harmløs eller kræftfremkaldende. Faktisk ved man i mere end halvdelen af brystkræfttilfældene ikke, om den mutation, man finder, har noget med sygdom at gøre.

”Størstedelen af mutationerne, vi finder, kender vi ikke betydningen af. Det er ikke tilfredsstillende, og vi finder mutationer med ukendt betydning hver eneste dag. Så vi håber, at det er en metode, vi kan få gjort klar til klinisk brug inden længe, og at det kan sætte et større apparat i gang, så vi hurtigere kan afgøre, om mutationen hos den enkelte patient er patogen, og om behandlingen vil virke,” siger Maria Rossing, der er overlæge på Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet.

Forskerne håber, at teknologien gør det muligt for lægerne at bruge den effektive personlige medicin, der allerede findes, til flere patienter, end det er muligt i dag, også ved andre former for kræft end brystkræft – og ved andre sygdomme.

”Mennesket kan få en sygdom som følge af en mutation i cirka en fjerdedel af alle vores gener. I alt drejer det sig om op til 5.000 sygdomme. Her står lægerne med det samme problem. Ofte ved man ikke, hvilken mutation, der skaber sygdommene, men det kan metoden her i de fleste tilfælde fortælle,” siger Morten Frödin, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre og en af forskerne bag den nye genteknologi CRISPR-Select, på Københavns Universitets hjemmeside.

 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.