Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Størstedelen af mutationerne, vi finder, kender vi ikke betydningen af. Det er ikke tilfredsstillende, og vi finder mutationer med ukendt betydning hver eneste dag. Så vi håber, at det er en metode, vi kan få gjort klar til klinisk brug inden længe," siger Maria Rossing.

Ny genteknologi forudsiger lægemiddelrespons og -resistens hos brystkræftpatienter

En ny genteknologi kaldet CRISPR-Select kan forudsige, om en behandling mod brystkræft vil virke for den enkelte kvinde, viser forskning fra Københavns Universitet. På Rigshospitalet er lægerne nu i gang med at teste teknologien.

I undersøgelsen, publiceret i Nature Genetics, har forskerne udviklet et velkontrolleret, funktionelt genetisk assay, som de kalder CRISPR-Select. Teknologien introducerer en genetisk variant i en cellepopulation og sporer dens forekomst i forhold til en intern, neutral kontrolmutation. På den måde kan CRISPR-Select bestemme for eksempel patogenicitet, lægemiddelrespons/-resistens eller in vivo tumorfremme ved en specifik genetisk variant.

Med andre ord kan den nye teknologi bruges til at undersøge, om en bestemt mutation i et gen – i studiet drejede det sig om BRCA-genet – har været det, der har fået kræften til at udvikle sig, og om sygdommen kan blive slået ned af målrettet behandling.

I dag er det  en stor udfordring for kræftbehandlingen, at der er en så stor gruppe af mutationer, hvor man ikke umiddelbart kan afgøre, om mutationen er harmløs eller kræftfremkaldende. Faktisk ved man i mere end halvdelen af brystkræfttilfældene ikke, om den mutation, man finder, har noget med sygdom at gøre.

”Størstedelen af mutationerne, vi finder, kender vi ikke betydningen af. Det er ikke tilfredsstillende, og vi finder mutationer med ukendt betydning hver eneste dag. Så vi håber, at det er en metode, vi kan få gjort klar til klinisk brug inden længe, og at det kan sætte et større apparat i gang, så vi hurtigere kan afgøre, om mutationen hos den enkelte patient er patogen, og om behandlingen vil virke,” siger Maria Rossing, der er overlæge på Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet.

Forskerne håber, at teknologien gør det muligt for lægerne at bruge den effektive personlige medicin, der allerede findes, til flere patienter, end det er muligt i dag, også ved andre former for kræft end brystkræft – og ved andre sygdomme.

”Mennesket kan få en sygdom som følge af en mutation i cirka en fjerdedel af alle vores gener. I alt drejer det sig om op til 5.000 sygdomme. Her står lægerne med det samme problem. Ofte ved man ikke, hvilken mutation, der skaber sygdommene, men det kan metoden her i de fleste tilfælde fortælle,” siger Morten Frödin, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre og en af forskerne bag den nye genteknologi CRISPR-Select, på Københavns Universitets hjemmeside.

 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.