Multicenterstudie finder molekylære forskelle på primære brystkræfttumorer og metastaserne

Forskere har identificeret forskellige karakteriska i den primære brystkræfttumor og metastaserne. Det er forskelle, der er forbundet med sygdomsprogression ved metastatisk brystkræft.

Det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature Cancer i december måned, er ifølge forfatterne et af de første af sin slags, idet de fleste lignende studier har studeret primære tumorer og metastaser adskilt. 

En af de vigtigste fund i studiet er forandringer i immunforsvaret ved metastaser, som vedrører methylering af HLA-A genet, der indebærer dannelsen af færre B- og T-celler til at angribe kræftcellerne.

”Mange af disse forandringer er opstået i kraft af mekanismer, der er reversible eller som kan behandles. Af denne grund er vi spændte på potentialet for forbedret behandling af metastatisk sygdom, ja måske endda forebyggelse af metastaser på grundlag af dette resultat,” siger studiets førsteforfatter Lisa A. Carey i en pressetekst. Hun er læge, professor og klinikleder på The UNC Lineberger Comprehensive Cancer Center i North Carolina, USA.

Forskerne bag studiet indsamlede tumorvæv fra i alt 51 primærtumorer og 102 dertilhørende metastaser. 

Resultatet viste, at der var betydeligt færre T- og B-celler i metastaserne end i primærtumorerne. Forskerne analyserede resultatet, ud fra hvor på patienternes kroppe metastaserne var fundet. Resultatet viste, at lever- og hjernemetastaser viste mindre immunrespons sammenlignet med celleaktiviteten fundet i lungemetastaser. I en pressetekst udtaler medforfatter ph.d. Susana Garcia-Recio: 

“Vi fandt, at omtrent 17 procent af de metastatiske tumorer havde reduceret ekspression,” siger Susana Garcia-Recio med reference til HLA-A-genet.

”Vores viden om brystkræftbiologi stammer fra studier af originale tumorer, men når mennesker dør af brystkræft, er det grundet den metastatiske sygdom, så vores mangel på forståelse for metastasernes biologi har stået i vejen for tilstrækkelig patientpleje,” siger en anden af studiets forfattere, Charles M. Perou, der er ph.d., professor og molekylærbiolog på UNC LIneberger.