Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”I Kræftens Bekæmpelse glæder vi os meget på vegne af de kvinder, der nu får adgang til ny behandling, der kan forlænge deres liv. Det betyder alverden for dem og deres pårørende. Dog er det ærgerligt, at Enhertu ikke er godkendt til hele patientgruppen, som i Norge,” siger Jesper Fisker.

Onkologer og patienter jubler: Endelig er Enhertu anbefalet mod HER2-positiv metastatisk brystkræft

Christina Bjerre

Medicinrådet anbefaler det omdiskuterede og tidligere afviste lægemiddel Enhertu (Trastuzumab deruxtecan, T-DXd) som behandling af HER2-positiv metastatisk brystkræft i anden og efterfølgende linjer for patienter i god almen tilstand, hvilket er mange af dem. 

”Det er en rigtig god nyhed og fantastisk for patienterne! Det er godt at få T-DXd ind blandt vores behandlingsmuligheder. Og det er rigtig dejligt, at vi har mulighed for at give det allerede i anden linje,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Rigshospitalet.

Glæden genfindes på hele kræftafdelingen.

”Jeg tror, at alle brystkræftlæger er glade på deres patienters vegne. Det er en behandling, som der er rigtig god evidens for, og som giver en væsentlig overlevelsesgevinst. Der er patienter, som har betalt selv for behandlingen på privat hospital, mens andre ikke har haft den mulighed, hvilket har skabt en svær situation, som i store stræk nu er løst,” siger Bent Ejlertsen, professor og overlæge på Rigshospitalets Kræftafdeling. Han er desuden lægelig leder i Dansk Breast Cancer Group. 

Hos patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation (DBO) er der også stor begejstring at spore.

”Vi har armene over hovedet. Vi er fantastisk glade og lettede, selvom det har taget alt for lang tid at nå en afgørelse. Mange patienter har fulgt med, fordi det er deres liv, der er på spil. Rigtig mange patienter vil få gavn af den nye behandlingsmulighed, og det vil betyde mange flere måneder og nogle gange år med deres familie. Nu er de her måske også til næste jul,” siger Anja Skjoldborg Hansen, formand for DBO. 

Hun fortsætter: 

”Selv om jeg ikke er målgruppen, blev jeg meget berørt. Jeg kender mange med brystkræft, som har følt sig svigtet af det danske sundhedsvæsen på grund af denne sag. Denne her gruppe patienter er ofte yngre kvinder, som stadig er erhvervsaktive og har hjemmeboende børn. Tid er vigtigt, når man ved den er begrænset.” 

Sidst med en anbefaling

T-DXd anvendes allerede i flere vestlige lande, blandt andet Sverige, England og Norge, og kritikken har lydt, at det danske sundhedsvæsen og Medicinrådet ikke kan være bekendt at have ladet evalueringen tage så lang tid, når evidensen har peget på en klar effekt af behandlingen. 

”Det er godt, at Medicinrådet endelig er trådt i karakter og anbefalet en effektiv behandling, som er til gavn for en stor gruppe patienter med udbredt brystkræft,” siger Peter Michael Vestlev, tidligere ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital.

Han bliver fulgt af overlæge og forskningsleder på Rigshospitalet, Ann Søegaard Knoop.

Ann Søegaard Knoop

”Det er en så velkommen og god nyhed for de danske brystkræftpatienter med HER2-positiv metastaserende brystkræft, at behandling med Enhertu – der blev godkendt i Europa den 18. januar 2021 – nu efter to års sagsbehandlingstid også er en behandlingsmulighed her i Danmark,” skriver Ann Søegaard Knoop i en e-mail og nævner en række andre behandlinger mod brystkræft, som også er i ’venteposition’.

Kræftens Bekæmpelse har også udtrykt utilfredshed med Medicinrådet i denne sag, og som noget ret usædvanligt opfordret rådet til hurtigt at træffe en afgørelse i Enhertu-sagen. Kræftens Bekæmpelse ser med blandet fornøjelse på godkendelsen, som kun gælder patienter med god almen tilstand (performance status 0-1) og uden symptomgivende hjernemetastaser. 

”I Kræftens Bekæmpelse glæder vi os meget på vegne af de kvinder, der nu får adgang til ny behandling, der kan forlænge deres liv. Det betyder alverden for dem og deres pårørende. Dog er det ærgerligt, at Enhertu ikke er godkendt til hele patientgruppen, som i Norge,” siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Det bliver dog langt de fleste patienter med brystkræft, og som når til andenlinje, der har performance status 0-1 og vil være kandidater til behandlingen, vurderer Hella Danø, overlæge.

”Det er stort og rigtig godt! Det er en glædelig nyhed, der virkelig kommer patienterne til gavn. Det er mange af patienterne, som er kandidater, og som er inden for performance status-gruppen. Det eneste udfordring er, at vi skal være mere opmærksomme på udviklingen interstitiel lungesygdom (ILD),” siger Hella Danø, ph.d. og ledende overlæge på Onkologisk Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital.

I anbefalingen skriver Medicinrådet, at de håber, at man i faggruppen Danish Breast Cancer Group (DBCG) vil opsamle yderligere data på, hvordan det går patienterne i klinikken. 

”Da patienterne i studierne kun er fulgt i kort tid i forhold til deres prognose, opfordrer Medicinrådet Danish Breast Cancer Group (DBCG) til at opsamle yderligere data for behandlingens effekt på patienternes samlede overlevelse. Medicinrådet vil se på disse data om tre år og vurdere, om anbefalingen fortsat skal være gældende.”

Medicinrådet: Overbevisende dokumentation

Sidste gang Medicinrådet vurderede samme lægemiddel i oktober 2021, blev det ikke anbefalet. Dengang var det til tredjelinjebehandling af patienter med metastatisk HER2-positiv brystkræft.

Ikke-anbefalingen dengang skyldtes, at dokumentationen for effekten på daværende tidspunkt var langt svagere og samtidig, at prisen også dengang var høj.

Det har ændret sig, og nu er der meget overbevisende nye data for effekten hos patienter med brystkræfttypen ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-positiv brystkræft, der har fået en eller flere tidligere behandlinger, skriver Medicinrådet i en nyhed.

”Vi ser sjældent, at en behandling har en så overbevisende effekt til så stor en andel af patienterne som data i dette tilfælde viser. Derfor har vi nu valgt at anbefale T-DXd.” siger formand for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, i en nyhed på Medicinrådets hjemmeside.

Resultaterne fra fase III-studiet DESTINY-Breast02 viser, at T-DXd i tredjelinje giver en fordobling af progressionsfri overlevelse (PFS) i forhold til kontrolgruppen, der fik kemoterapi, og mere end 12 måneders længere samlet overlevelse (OS) end kontrolgruppen med en opfølgning på cirka 4 år.

Resultaterne fra DESTINY-Breast03 viser, at den samlede overlevelse efter 24 måneder lå på 77,4 procent i T-DXd-armen (95 procent CI, 71.7-82.1) mod 69,9 procent i T-DM1-armen (95 procent CI, 63.7-75.2). Patienter behandlet med T-DXd havde en 36 procent lavere risiko for at dø end dem, der modtog T-DM1 (HR 0,64; p=0,0037).

Medicinrådets anbefaling kan læses her.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.