Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Studiet af tripletbehandling med inavolisib ser meget lovende ud med fordobling af PFS og trend mod forbedret OS. Der er potentielt tale om en ny behandlingsmulighed,” siger Hella Danø.

Potentielt praksisændrende: Ny tripletbehandling fordobler PFS og ORR ved avanceret HR+ brystkræft

SABCS: Lægemidlet inavolisib fordobler progressionsfri overlevelse (PFS) og objektiv responsrate (ORR), når det tillægges standard førstelinjebehandling med palbociclib og fulvestrant ved HR+, HER2-negativ lokal-avanceret eller metastatisk brystkræft.

Det viser et nyt studie offentliggjort på den amerikanske brystkræftkongres SABCS 2023 (abstract #GS3-13).

”Studiet af tripletbehandling med inavolisib ser meget lovende ud med fordobling af PFS og trend mod forbedret OS. Der er potentielt tale om en ny behandlingsmulighed,” siger Hella Danø, ph.d. og ledende overlæge på Onkologisk Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital.

Også på Rigshospitalet er der begejstring at spore.

”Det er spændende og lovende resultater, men follow-up i studiet er kort, og det er derfor for tidligt at drage en endelig konklusion ud fra de præsenterede resultater,” siger Christina Bjerre, afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet. Både Christina Bjerre og Hella Danø var tilstede under præsentationen.

Tungere bivirkningsprofil

Selv om triplebehandlingen har større effekt, så er der også en tungere bivirkningsprofil. For eksempel stopper 6,8 procent af patienterne behandlingen i den eksperimentelle arm på grund af adverse events. I kontrolarmen er procentsatsen 0,6.

”Der er flere patienter i den eksperimentelle arm, som stopper behandling på grund af adverse events. Det kunne være interessant at se, hvad tripletbehandlingen har af indvirkning på livskvalitetsmål (QoL, red.),” siger Hella Danø.

Bivirkningsprofilen er dog velkendt fra andre lægemidler, siger Christina Bjerre.

”Bivirkningsprofilen er, som vi har set i andre studier på PIK3CA-hæmmere med hyperglykæmi, diarre og stomatit, som kræver tæt opfølgning og understøttende behandling,” siger Christina Bjerre.

PFS fordoblet

Studiet undersøgte  patienter med PIK3CA-mutation og hormonreceptorpositiv HER2-normal brystkræft, som fik tilbagefald under eller inden for 12 måneder efter afsluttet adjuverende endokrin behandling, eller som ikke tidligere havde fået behandling for fremskreden brystkræft.

Det primære endepunkt var investigator-vurderet PFS (INV-PFS) med de sekundære endepunkter samlet overlevelse (OS) og objektiv responsrate (ORR).

Resultaterne viste efter 21,3 måneders median opfølgning:

  • At den mediane INV-PFS var 15,0 måneder (95 % konfidensinterval [CI] = 11,3-20,5) for gruppen, der fik tripletbehandlingen, mens den var 7,3 måneder (95 procent CI = 5,6-9,3) for kontrolgruppen (hazard ratio 0,43; 95 % CI = 0,32-0,59).
  • Landmark INV-PFS event-fri rater ved 6, 12, og 18 måneder var henholdsvis 82,9 procent, 55,9 procent, og 46,2 procent med inavolisib, og 55,9 procent, 32,6 procent, og 21,1 procent med placebo.
  • OS viste en tendens til fordel for inavolisib (hazard ratio 0,64; 95 % CI = 0,43, 0,97; p = 0,0338 [grænse 0,0098 eller hazard ratio 0,592]), med fortsat opfølgning.
  • Landmark OS event-fri rater ved 12 og 18 måneder var 85,9 procent og 73,7 procent med inavolisib, og 74,9 procent og 67,5 procent med placebo.
  • De bekræftede ORR'er var 58,4 procent med inavolisib og 25 procent med placebo.

Tungere bivirkningsprofil

Bivirkningsprofilen for inavolisib-armen var noget tungere.

  • Grad 3–4 bivirkninger (AEs) med inavolisib og placebo fordelte sig således:
  • neutropeni på 80,2 procent og 78,4 procent;
  • hyperglykæmi på 5,6 procent og 0 procent;
  • diarré på 3,7 procent og 0 procent;
  • stomatitis og slimhindebetændelse på 5,6 procent og 0 procent;
  • udslæt på 0 procent og 0 procent.

Raten for afbrydelse af behandling på grund af AEs var 6,2 procent for inavolisib og 0,6 procent for placebo. Der var ingen behandlingsrelaterede grad 5 AEs.

 

SABCS

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.