Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Subtype-tilpasset behandling viser lovende takter ved triple-negativ brystkræft

Der er potentielle kliniske fordele ved at bruge molekylær subtypebaseret behandlingsoptimering hos patienter med triple-negativ brystkræft.

Det viser det randomiserede fase II-studie FUTURE-SUPER.

FUTURE-SUPER, hvis resultater er publiceret i The Lancet Oncology, har til formål at at evaluere effektiviteten og sikkerheden af ​​subtypebaseret terapi i førstelinjebehandlingen af ​​triple-negativ brystkræft.

Tidligere har forskerne bag studiet klassificeret triple-negative brystkræftformer i de fire undertyper luminal androgenreceptor (LAR), immunmodulerende, basallignende immunsupprimeret (BLIS) og mesenkymal-lignende (MES).

I FUTURE-SUPER deltog 139 kvinder i alderen 18-70 år, med en Eastern Cooperative Oncology Group-performancestatus på 0-1 og ubehandlet metastatisk eller tilbagevendende triple-negativ brystkræft.

Efter at have kategoriseret deltagere i fem kohorter i henhold til molekylær subtype og genomiske biomarkører blev deltagerne stratificeret efter subtype og tilfældigt tildelt (1:1) til i 28-dages cyklusser at modtage nab-paclitaxel (100 mg/ m2, intravenøst ​​på dag et, otte og 15) alene (kontrolgruppe) eller et subtypebaseret regime i form af pyrotinib (400 mg oralt dagligt) til LAR-HER2mut-subtypen, everolimus (10 mg oralt) dagligt) til LAR-PI3K/AKTmut- og MES-PI3K/AKTmut-typerne, camrelizumab (200 mg intravenøst ​​på dag et og 15) og famitinib (20 mg oralt dagligt) til den immunmodulerende subtype og bevacizumab (10 mg/kg intravenøst ​​på dag et og 15) til BLIS/MES-PI3K/AKTWT-undertypen.

Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS) for den poolede subtypebaserede gruppe versus kontrolgruppen i intention-to-treat-populationen (alle tilfældigt tildelte deltagere).

Ved en gennemsnitlig opfølgning på 22,5 måneder var den gennemsnitlige PFS signifikant længere i den subtypebaserede gruppe end i kontrolgruppen, nemlig 11,3 måneder [95 procent CI 8·6-15·2]) mod 5,8 måneder ([4·0-6· 7]; hazard ratio 0,44 [95 procent CI 0,30–0,65]; p<0,0001).

De mest almindelige grad 3-4 behandlingsrelaterede bivirkninger var neutropeni (21 [30 procent] af 69 patienter i den subtypebaserede gruppe mod 16 [23 procent] af 70 i kontrolgruppen), anæmi (fem [syv procent] mod ingen), og øget alaninaminotransferase (fire [seks procent] mod én [en procent)). Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos syv (10 procent) af 69 patienter i den subtypebestemte gruppe og ingen i kontrolgruppen. Ingen behandlingsrelaterede dødsfald blev rapporteret i nogen af ​​grupperne. 

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.