Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Resultaterne er betydningsfulde, fordi mange kvinder har brug for denne behandling, men samtidig er bekymrede for, om den øger deres risiko for brystkræft," siger Lina Mørch.

Vaginale hormontabletter øger ikke risikoen for brystkræft

Vaginale østrogentabletter under overgangsalderen øger ikke risikoen for brystkræft, ligesom orale hormontabletter gør. Det viser en landsdækkende undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Undersøgelsen, som er publiceret i BMJ Medicine, har fulgt kvinder i alderen 50 til 60 år i år 2000 og dem, der fyldte 50 år i perioden 2000 til 2018. Resultaterne viser, at brug af vaginale østradioltabletter ikke var forbundet med en øget risiko for brystkræft. Heller ikke hos postmenopausale kvinder, der var i behandling i over 9 år, eller hos langtidsbrugere, der havde en høj brugsintensitet på 50 mikrogram eller mere om ugen.

Vaginale hormonpiller bruges af et stigende antal kvinder vælger til at mindske gener i forbindelse med overgangsalderen. Den nye undersøgelses konklusion er vigtigt nyt for alle de kvinder, der står over for valget om at bruge vaginale hormonpiller, påpeger forskerne bag studiet.

”Resultaterne er betydningsfulde, fordi mange kvinder har brug for denne behandling, men samtidig er bekymrede for, om den øger deres risiko for brystkræft. Så at vaginale østradiol-tabletter ikke øger risikoen for brystkræft, er betryggende for den enkelte kvinde, når hun i samråd med sin læge skal afveje fordele og ulemper ved behandlingen,” siger seniorforsker Lina Mørch fra forskergruppen ’Kræft og Medicin’ ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Lina Mørch har sammen med læge og postdoc Amani Meaidi stået i spidsen for den nye forskning. Forskerne har tidligere vist, at vaginal østrogenbehandling er forbundet med en øget forekomst af mere sjældne kræftformer som f.eks. kræft i livmoderen. Forskerne har sat gang i flere undersøgelser på området, og snart offentliggør de resultater for, om vaginale hormonpiller påvirker risikoen for kræft i æggestokkene.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.