Ny opfølgningsmetode forbedrer brystkræftpatienters livskvalitet

Brystkræftpatienter oplever færre psykiske og fysiske symptomer, når de følges via individuelt tilpassede samtaler med en sygeplejerske frem for halvårlige kontrolbesøg hos en læge.

Det viser et forskingsprojekt, der er udført i samarbejde med forskere og klinikere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Sjællands Universitetshospital og Rigshospitalet. 

Kvinder, som har haft brystkræft, oplever ofte senfølger i form af fysiske smerter eller psykiske udfordringer. Men generne kan mindskes, viser det nye forskningsprojekt, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology. I projektet, som har titlen MitHelbred, har forskerne undersøgt effekten af en ny metode til at følge og støtte kvinderne efter endt kræftbehandling.

I projektet fik en gruppe brystkræftpatienter over en periode på tre år tilbudt enten halvårlige kontrolbesøg hos en læge eller et forløb bestående af tre til fem individuelt tilpassede samtaler med en specialuddannet kræftsygeplejerske i løbet af de første seks måneder.

Kvinderne fik også oplysninger om, hvilke symptomer de skulle være opmærksomme på i forhold til tilbagefald, bivirkninger og  senfølger af behandlingen. Og når patienterne indrapporterede symptomer, hjalp sygeplejerskerne med at håndtere dem.

Resultaterne af projektet viser, at de individuelle samtaler med sygeplejersken forbedrede brystkræftpatienternes livskvalitet markant og mindskede frygten for tilbagefald. Den øgede livskvalitet fortsatte med at være konstant, viste en tre-årig opfølgning.  

”Vi kan se, at de kvinder, som har fulgt MitHelbred-programmet, har lavere symptombyrde. De har mindre angst, depression og frygt for tilbagefald, men de har også færre symptomer på senfølger som smerte, skulderproblemer, lymfødem osv.," siger Susanne Oksbjerg Dalton, som er professor ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og én af forskerne bag undersøgelsen, på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Resultaterne af projektet peger på, at MitHelbred er en effektiv opfølgningsmetode, der ikke kun giver gevinst for patienterne, men også for økonomien.

”Der er rigtig mange perspektiver i at gentænke opfølgningen efter kræft. Mange tidligere kræftpatienter følges i opfølgningsforløb, som vi reelt ikke kender effekten af. Nu har vi vist, at det for brystkræft gælder, at vi kan hjælpe patienterne bedre, end vi gjorde før. Samtidig bruges der færre læge- og sygeplejerskeressourcer, så økonomisk er MitHelbred-programmet også en fordel,” siger overlæge Lena Saltbæk, som har stået for udførelsen af MitHelbred-projektet.

Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til, at MitHelbred-programmet bliver en del af en ny strategi for opfølgning efter brystkræft. De forventer også, at metoden kan bruges i forhold til patienter med andre kræftdiagnoser.