Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Inavolisib-kombination øger PFS ved PIK3CA-muteret brystkræft

ASCO:  Kombinationen af inavolisib (GDC-0077), Ibrance (palbociclib) og fulvestrant forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) betydeligt og forsinker tiden til kemoterapi-opstart hos patienter med PIK3CA-muteret, hormonreceptor-positiv, HER2-negativ lokalt avanceret/metastatisk brystkræft.

Det viser nye resultater fra fase III-studiet INAVO120 (abstract #1003), som blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024. I studiet sammenlignede man kombinationsbehandling med inavolisib, palbociclib og fulvestrant med placebo kombineret med palbociclib og fulvestrant hos patienter med PIK3CA-muteret, hormonreceptor-positiv, HER2-negativ lokalt avanceret/metastatisk brystkræft, der havde recidiveret inden for 12 måneder efter afslutning af adjuverende endokrinbehandling.

De nye resultater viser, at median progressionsfri overlevelse (PFS2) var 24,0 måneder i inavolisib-armen sammenlignet med 15,1 måneder i placebo-armen (HR 0,59; 95% CI 0,42-0,83). Mediantid til første kemoterapi (TTFC) var ikke nået (NE) i inavolisib-armen mod 15,0 måneder i placebo-armen (HR 0,53; 95% CI 0,37-0,78).

Bivirkningerne var håndterbare, og de fleste var af grad 1-2. Hyperglykæmi, diarré, udslæt og stomatitis var de hyppigst rapporterede bivirkninger, men ingen af disse var grad 4-5. Mediantid til første opståen af disse bivirkninger var henholdsvis 7, 15, 29 og 13 dage. Patienter i behandling med inavolisib rapporterede også længere perioder uden forværring af smerter og opretholdt deres daglige funktion og livskvalitet.

ASCO

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.