Skip to main content

 

Verzenios forbedrer PFS hos patienter med HR+ HER2-negativ avanceret brystkræft

ASCO:  Kombinationen af Verzenios (abemaciclib) og fulvestrant forlænger den progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med hormonreceptor-positiv (HR+), HER2-negativ avanceret brystkræft, der tidligere er progredieret på behandling med CDK4/6-hæmmer og endokrin terapi.

Det viser nye resultater fra fase III-studiet postMONARCH (abstract #LBA1001), der blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024.

PostMONARCH inkluderede 368 patienter, som blev randomiseret til enten abemaciclib (n=182) eller placebo (n=186) i kombination med fulvestrant. Patienterne havde tidligere fået en CDK4/6-hæmmer og en aromatase-hæmmer (AI) som initial behandling mod avanceret brystkræft eller oplevet tilbagefald efter adjuverende CDK4/6-hæmmer og endokrin terapi for tidlig brystkræft.

Studiets primære endepunkt var investigatorvurderet PFS.

Resultaterne viste en signifikant forbedring af PFS med abemaciclib og fulvestrant sammenlignet med placebo og fulvestrant.

Ved interim analysen opnåede studiet de forudbestemte kriterier for signifikant forbedret PFS med en hazard ratio (HR) på 0,66 (95% CI 0,48-0,91; p=0,01).

Ved den primære analyse var HR 0,73 (95% CI 0,57-0,95), og PFS-raterne ved seks måneder var 50 procent i abemaciclib-armen mod 37 procent i placebo-armen.

En konsistent effekt blev observeret på tværs af kliniske og genomiske subgrupper, inklusive patienter med ESR1- eller PIK3CA-mutationer.

Den objektive responsrate (ORR) var også forbedret med abemaciclib (17 procent) sammenlignet med placebo (7 procent) hos patienter med målbar sygdom.

PFS vurderet ved en blindet uafhængig central gennemgang (BICR) viste også forbedring med en HR på 0,55 (95% CI 0,39-0,77).

De samlede overlevelsesdata (OS) er fortsat umodne (med en hændelsesrate på 20,9 procent). Sikkerhedsprofilen for abemaciclib var sammenlignelig med sikkerhedsprofilen  i tidligere studier.

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.