Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Analyse: Adjuverende trastuzumab øger overlevelsen ved tidlig HER2-positiv brystkræft

Behandling med trastuzumab alene eller i kombination med kemoterapi øger den invasive sygdomsfri overlevelse og den samlede overlevelse hos patienter med tidlig HER2-positiv brystkræft med uden spredning til lymfeknuderne.

Det viser en ny retrospektiv analyse publiceret i Nature-tidsskriftet Breast Cancer.

Forskerne brugte data fra American Society of Clinical Oncology CancerLinQ-databasen for at sammenligne overlevelsen blandt patienter med lymfeknude-negativ, HER2-positiv tidlig brystkræft (T1mic, T1a, T1b, T1c). Studiet omfattede patienter diagnosticeret mellem 2010 og 2021, hvoraf 436 patienter kun modtog lokal behandling, mens 748 patienter modtog adjuverende trastuzumab med eller uden kemoterapi.

Resultaterne viste en statistisk signifikant forbedring af invasiv sygdomsfri overlevelse (iDFS) og samlet overlevelse (OS) for patienter, der modtog adjuverende trastuzumab. I en univariat analyse viste trastuzumab med eller uden kemoterapi en hazard ratio (HR) for iDFS på 0,73 (P = 0,003) og for OS på 0,63 (P = 0,023). Forbedringerne forblev statistisk signifikante i en multivariat analyse med HR for iDFS på 0,70 (P = 0,009) og for OS på 0,63 (P = 0.047).

I en tre-armet univariat analyse blev iDFS signifikant forbedret med trastuzumab monoterapi (HR 0,51, P = 0,003) og kombinationsbehandling (HR 0,75, P = 0,027) sammenlignet med observation alene. Subgruppeanalyser viser, at patienter med T1b/c-tumorer opnåede den største fordel ved adjuverende behandling.

Efter 3 år var iDFS-raterne 85,4 procent for behandlingsgruppen sammenlignet med 80,9 procent for den ubehandlede gruppe. Efter 5 år var iDFS-raterne henholdsvis 82,9 procent og 76,1 procent. OS-raterne efter 3 og 5 år var henholdsvis 97,8 procent og 95,6 procent for trastuzumab-gruppen sammenlignet med 97,5 procent og 94,0 procent for den ubehandlede gruppe.

Forskerne konkluderer herudfra, at adjuverende trastuzumab, med eller uden kemoterapi, er forbundet med meningsfulde forbedringer af iDFS og OS.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.