Enlige og kvinder uden arbejde afbryder oftere antihormonbehandling
Brystkræftpatienter, der bor alene eller står udenfor arbejdsmarkedet, afbryder oftere deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Det konkluderer danske forskere i et nyt studie og opfordrer til målrettede støtteprogrammer.
I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har forskerne analyseret data fra administrative registre og Danish Breast Cancer Group. Samlet set er undersøgelsen baseret på data fra 4.353 præmenopausale kvinder, der blev diagnosticeret med brystkræft i perioden 2002 til 2011.
Forskerne brugte oplysninger fra nationale registre om kvindernes sociale forhold (samlivsstatus, uddannelse, beskæftigelse og indkomst) og information indsamlet under deres behandlingsforløb for at undersøge, hvorvidt de gennemførte behandlingen.
Analysen viste, at størstedelen af kvinderne – nemlig 83 procent – gennemfører antihormonbehandlingen, der varer i mindst fem år. Men sandsynligheden for at afbryde behandlingen før tid var i studiet 48 procent højere for enlige kvinder og 44 procent højere for kvinder uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med kvinder med en partner og kvinder i arbejde.
Øget risiko for tilbagefald
Hvis antihormonbehandlingen afbrydes før tid, kan det have alvorlige konsekvenser. Patienter, der ikke gennemfører den anbefalede behandling, har nemlig højere risiko for tilbagefald af brystkræft end patienter, der fuldfører behandlingen, påpeger Julie A. Schmidt, der er postdoc ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
”Antihormonbehandling bidrager til at forebygge tilbagefald og forbedrer overlevelsen efter brystkræft. I et tidligere studie af præmenopausale kvinder med brystkræft fik 20 procent af kvinder, der afbrød antihormonbehandlingen før tid, et tilbagefald. Det tal var 11 procent blandt kvinder, der gennemførte behandlingen. Tilbagefaldsraten var 1,67 gange højere hos dem, der afbrød behandlingen tidligt, sammenlignet med dem, der gennemførte behandlingen,” siger Julie A. Schmidt.
Undersøgelsen understreger ifølge forskerne behovet for målrettet støtte til de kvinder, der har mest brug for det. De håber, at studiet kan sætte fokus på noget af den sociale ulighed, der er i efterlevelsen af kræftbehandlingen.
”Vi har identificeret to grupper af kvinder med brystkræft, der potentielt kan have gavn af yderligere støtte til at gennemføre antihormonbehandlingen. Det er kvinder, der bor alene og kvinder, der står uden for arbejdsmarkedet. Vores resultater kan bruges i planlægningen af interventionsstudier rettet mod gennemførelse af antihormonbehandlingen,” siger Julie A. Schmidt.
Forskerne har ikke undersøgt grunden til, at 17 procent af kvinderne i studiet afbryder antihormonbehandlingen, men det er noget, de gerne vil undersøge nærmere. Af mulige årsager nævner Julie A. Schmidt bivirkninger, komorbiditet, brug af anden medicin, personlige præferencer, manglende støtte med mere.
Samarbejdspartnere i studiet var Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
