Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Enlige og kvinder uden arbejde afbryder oftere antihormonbehandling

Brystkræftpatienter, der bor alene eller står udenfor arbejdsmarkedet, afbryder oftere deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Det konkluderer danske forskere i et nyt studie og opfordrer til målrettede støtteprogrammer.

I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har forskerne analyseret data fra administrative registre og Danish Breast Cancer Group. Samlet set er undersøgelsen baseret på data fra 4.353 præmenopausale kvinder, der blev diagnosticeret med brystkræft i perioden 2002 til 2011.

Forskerne brugte oplysninger fra nationale registre om kvindernes sociale forhold (samlivsstatus, uddannelse, beskæftigelse og indkomst) og information indsamlet under deres behandlingsforløb for at undersøge, hvorvidt de gennemførte behandlingen.

Analysen viste, at størstedelen af kvinderne – nemlig 83 procent – gennemfører antihormonbehandlingen, der varer i mindst fem år. Men sandsynligheden for at afbryde behandlingen før tid var i studiet 48 procent højere for enlige kvinder og 44 procent højere for kvinder uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med kvinder med en partner og kvinder i arbejde.

Øget risiko for tilbagefald

Hvis antihormonbehandlingen afbrydes før tid, kan det have alvorlige konsekvenser. Patienter, der ikke gennemfører den anbefalede behandling, har nemlig højere risiko for tilbagefald af brystkræft end patienter, der fuldfører behandlingen, påpeger Julie A. Schmidt, der er postdoc ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Julie A. Schmidt

”Antihormonbehandling bidrager til at forebygge tilbagefald og forbedrer overlevelsen efter brystkræft. I et tidligere studie af præmenopausale kvinder med brystkræft fik 20 procent af kvinder, der afbrød antihormonbehandlingen før tid, et tilbagefald. Det tal var 11 procent blandt kvinder, der gennemførte behandlingen. Tilbagefaldsraten var 1,67 gange højere hos dem, der afbrød behandlingen tidligt, sammenlignet med dem, der gennemførte behandlingen,” siger Julie A. Schmidt.

Undersøgelsen understreger ifølge forskerne behovet for målrettet støtte til de kvinder, der har mest brug for det. De håber, at studiet kan sætte fokus på noget af den sociale ulighed, der er i efterlevelsen af kræftbehandlingen.

”Vi har identificeret to grupper af kvinder med brystkræft, der potentielt kan have gavn af yderligere støtte til at gennemføre antihormonbehandlingen. Det er kvinder, der bor alene og kvinder, der står uden for arbejdsmarkedet. Vores resultater kan bruges i planlægningen af interventionsstudier rettet mod gennemførelse af antihormonbehandlingen,” siger Julie A. Schmidt.

Forskerne har ikke undersøgt grunden til, at 17 procent af kvinderne i studiet afbryder antihormonbehandlingen, men det er noget, de gerne vil undersøge nærmere. Af mulige årsager nævner Julie A. Schmidt bivirkninger, komorbiditet, brug af anden medicin, personlige præferencer, manglende støtte med mere.

Samarbejdspartnere i studiet var Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og

Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.