Skip to main content

 

Enlige og kvinder uden arbejde afbryder oftere antihormonbehandling

Brystkræftpatienter, der bor alene eller står udenfor arbejdsmarkedet, afbryder oftere deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Det konkluderer danske forskere i et nyt studie og opfordrer til målrettede støtteprogrammer.

I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har forskerne analyseret data fra administrative registre og Danish Breast Cancer Group. Samlet set er undersøgelsen baseret på data fra 4.353 præmenopausale kvinder, der blev diagnosticeret med brystkræft i perioden 2002 til 2011.

Forskerne brugte oplysninger fra nationale registre om kvindernes sociale forhold (samlivsstatus, uddannelse, beskæftigelse og indkomst) og information indsamlet under deres behandlingsforløb for at undersøge, hvorvidt de gennemførte behandlingen.

Analysen viste, at størstedelen af kvinderne – nemlig 83 procent – gennemfører antihormonbehandlingen, der varer i mindst fem år. Men sandsynligheden for at afbryde behandlingen før tid var i studiet 48 procent højere for enlige kvinder og 44 procent højere for kvinder uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med kvinder med en partner og kvinder i arbejde.

Øget risiko for tilbagefald

Hvis antihormonbehandlingen afbrydes før tid, kan det have alvorlige konsekvenser. Patienter, der ikke gennemfører den anbefalede behandling, har nemlig højere risiko for tilbagefald af brystkræft end patienter, der fuldfører behandlingen, påpeger Julie A. Schmidt, der er postdoc ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Julie A. Schmidt

”Antihormonbehandling bidrager til at forebygge tilbagefald og forbedrer overlevelsen efter brystkræft. I et tidligere studie af præmenopausale kvinder med brystkræft fik 20 procent af kvinder, der afbrød antihormonbehandlingen før tid, et tilbagefald. Det tal var 11 procent blandt kvinder, der gennemførte behandlingen. Tilbagefaldsraten var 1,67 gange højere hos dem, der afbrød behandlingen tidligt, sammenlignet med dem, der gennemførte behandlingen,” siger Julie A. Schmidt.

Undersøgelsen understreger ifølge forskerne behovet for målrettet støtte til de kvinder, der har mest brug for det. De håber, at studiet kan sætte fokus på noget af den sociale ulighed, der er i efterlevelsen af kræftbehandlingen.

”Vi har identificeret to grupper af kvinder med brystkræft, der potentielt kan have gavn af yderligere støtte til at gennemføre antihormonbehandlingen. Det er kvinder, der bor alene og kvinder, der står uden for arbejdsmarkedet. Vores resultater kan bruges i planlægningen af interventionsstudier rettet mod gennemførelse af antihormonbehandlingen,” siger Julie A. Schmidt.

Forskerne har ikke undersøgt grunden til, at 17 procent af kvinderne i studiet afbryder antihormonbehandlingen, men det er noget, de gerne vil undersøge nærmere. Af mulige årsager nævner Julie A. Schmidt bivirkninger, komorbiditet, brug af anden medicin, personlige præferencer, manglende støtte med mere.

Samarbejdspartnere i studiet var Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og

Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.