Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Hypofraktioneret stråleterapi er lige så effektiv som normo-stråleterapi ved tidlig brystkræft

ESMO:  Moderat hypofraktioneret strålebehandling er ikke-inferiør sammenlignet med normofraktioneret strålebehandling ved tidlig brystkræft, hvad angår risikoen for armlymfødem og overlevelse. Til gengæld ser behandlingen ud til at forlænge den samlede overlevelse hos patienterne.

Det viser nye femårsresultater fra det fase III-studiet HypoG-01, præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2024 (abstract #231O).

Studiet er et multicenter, open-label studie, der randomiserede 1.265 patienter med tidlig brystkræft til enten hypofraktioneret strålebehandling (HF) med 40 Gy fordelt på 15 fraktioner eller normofraktioneret strålebehandling (NF) med 50 Gy fordelt på 25 fraktioner.

Efter en median opfølgning på 4,8 år viste resultaterne, at HF var ikke-inferiør til NF hvad angik risiko for armlymfødem (HR=1,02; 90% CI 0,83-1,26; p<0,001). I intention-to-treat (ITT)-analysen blev der heller ikke fundet nogen væsentlig forskel (HR=1,03; 90% CI 0,83-1,27; p<0,0001).

Effekten af de to behandlinger blev også evalueret på overlevelsesparametre, herunder loko-regional tilbagefaldsfri overlevelse (LRFS), fjernsygdomsfri overlevelse (DDFS) og samlet overlevelse (OS).

Her viste HF en fordel i forhold til NF med en HR på 0,62 for LRFS (95% CI 0,38-1,00), 0,54 for DDFS (95% CI 0,31-0,96), og 0,59 for OS (95% CI 0,37-0,93).

De femårige overlevelsesrater for HF var 92,7 procent (LRFS), 91,3 procent (DDFS) og 94,0 procent (OS), hvilket var højere end de tilsvarende rater for NF (89,6 procent, 87,1 procent, og 90,5 procent).

Der blev rapporteret alvorlige bivirkninger (SAEs) i begge behandlingsarme, med 16 tilfælde i HF-armen og 11 i NF-armen. Kun tre af disse var stråleterapirelaterede.

Resultaterne er, ifølge forskerne, praksisændrende og understøtter brugen af ​​40 Gy i 15 fraktioner til lokoregional strålebehandling i tidlig brystkræft, fremgår det af abstractet.

ESMO

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.