Enhertu forbedrer PFS ved HR+/HER2-lav metastatisk brystkræft i anden linje

Skrevet af Bo Karl Christensen den 13. december 2024. Skrevet i Brystkræft.

SABCS: Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) forbedrer PFS sammenlignet med kemoterapi hos patienter med HR+/HER2-lav eller -ultralav metastatisk brystkræft, der tidligere har modtaget endokrin behandling.

Det viser data fra fase III-studiet DESTINY-Breast06 (abstrakt #LB1-04), der blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024. Studiet sammenlignede trastuzumab deruxtecan (T-DXd) med lægens valg af kemoterapi (TPC) som behandling for patienter med HR+/HER2-lav eller -ultralav metastatisk brystkræft.

I studiet blev 866 patienter inkluderet, hvoraf 436 blev randomiseret til T-DXd, mens 430 fik TPC. Patienterne havde tidligere modtaget mindst én linje endokrin behandling for metastatisk brystkræft og blev stratificeret baseret på HER2-status og tidligere brug af CDK4/6-hæmmere.

T-DXd viste en markant forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med TPC.

Hos patienter med HER2-lav brystkræft var median PFS 13,2 måneder for T-DXd mod 8,1 måneder for TPC (HR=0,62; P<0,0001). Samme forbedring blev observeret i den samlede population (HER2-lav og -ultralav), hvor T-DXd-armen også opnåede en median PFS på 13,2 måneder mod 8,1 måneder for TPC (HR=0,64; P<0,0001).

Anden progressionsfri overlevelse (PFS2), der måler tiden fra randomisering til anden progression eller død, viste en median på 20,3 måneder for T-DXd mod 14,7 måneder for TPC (HR=0,62; P<0,0001).

Bedre respons

T-DXd-armen opnåede også en højere objektiv responsrate (ORR) på 59,5 procent sammenlignet med 25,4 procent i TPC-armen. Effekten var konsistent på tværs af undergrupper, herunder patienter med primær og sekundær resistens mod endokrin behandling.

Sikkerhedsdata viste, at T-DXd var associeret med en højere forekomst af alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger (grade ≥3) sammenlignet med TPC (52,8 procent versus 44,4 procent). Der blev observeret interstitiel lungesygdom/pneumonitis hos 11,3 procent af patienterne behandlet med T-DXd, hvilket er en kendt bivirkning til behandlingen.

Enhertu forbedrer PFS ved HR+/HER2-lav metastatisk brystkræft i anden linje

SABCS: Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) forbedrer PFS sammenlignet med kemoterapi hos patienter med HR+/HER2-lav eller -ultralav metastatisk brystkræft, der tidligere har modtaget endokrin behandling.

Bedre respons

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.