Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Resultaterne er positive og kan i princippet blive praksisændrende. Men det kræver, at forskellen på de to grupper er signifikant her et år senere,” siger Maria Lendorf.

Dansk studie: Kryoterapi reducerer sensoriske symptomer ved kemoterapi-induceret neuropati

SABCS:  Kryoterapi mindsker følelsesløshed i hænder og fødder hos patienter med tidlig brystkræft, der er i behandling med taxaner, viser et mindre dansk studie. Studiet kan på sigt blive praksisændrende, hvis længere tids opfølgning bekræfter resultaterne, vurderer forsker bag.

Resultaterne stammer fra et nyt dansk studie præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres San Antonio Breast Cancer Symposium 2024 (poster PS5-08).

”Resultaterne er positive og kan i princippet blive praksisændrende. Men det kræver, at forskellen på de to grupper er signifikant her et år senere,” siger førsteforfatter Maria Lendorf, overlæge på Nordsjællands hospitals Onkologiske afdeling, Hillerød. Hun præsenterede resultaterne på SABCS-kongressen.  

I det nationale, multicenterstudie blev 217 patienter med tidlig brystkræft randomiseret til enten kryoterapi sammen med standardbehandling med taxaner eller standardbehandling uden nedkøling. Formålet var at vurdere kryoterapiens effekt og sikkerhed i forebyggelsen af sensoriske bivirkninger fra taxan-behandling.

”Det er en belastende bivirkning, der forringer patienternes livskvalitet,” siger Maria Lendorf og fortsætter:

”Samtidig har man haft en hypotese om, at nedkøling af hænder og føder med kølende handsker og sokker måske kan mindske nerveskader under behandling med taxaner. Det har været genstand for ret stor interesse, også fra patienternes side, og det forsøger vi at afklare med studiet her.”

Afventer opfølgning

Studiets primære endepunkter var forekomsten af kemoterapi-induceret perifer neuropati (CIPN) målt som TNS ≥ 2 ved afslutning af taxan-behandling. Her fandt forskerne ingen signifikant forskel mellem grupperne (p = 1,0). Sekundære endepunkter inkluderede patientrapporterede resultater og kvantitative sensoriske tests (QST) tre uger efter afslutning af taxan-behandlingen.

Her var der en målbar effekt sammenlignet med patienterne, som ikke havde fået kryoterapi.

Kryoterapi førte til en reduktion i:

  • Prikkende fornemmelse i hænder: β = -0,27 (95 % CI: [-0,51; -0,03], p = 0,0247).
  • Følelsesløshed i hænder: β = -0,20 (95 % CI: [-0,37; -0,02], p = 0,0253).
  • Følelsesløshed i fødder: β = -0,36 (95 % CI: [-0,56; -0,16], p = 0,0005).
  • Sværhed ved at manipulere små genstande: β = -0,21 (95 % CI: [-0,35; -0,06], p = 0,0063).

Maria Lendorf og kollegaerne skal nu i gang med analysere på 12-måneders data fra studiet. Hun forventer, at de klar med resultaterne i foråret 2025.

”Vi har patienter som er meget interesserede i at vide, om behandlingen har den ønskede virkning, og der er endda nogle af dem, som selv går ud og investerer i udstyret. Så det ville være godt at kunne give dem et klart svar på, om det virker eller ej,” siger Maria Lendorf.

SABCS

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.