Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Stråleterapi giver bedre livskvalitet end endokrin terapi hos ældre kvinder med brystkræft 

SABCS:  Kvinder over 70 år med lavrisiko luminal brystkræft oplever mindre forringelse af livskvalitet med stråleterapi sammenlignet med endokrin terapi (ET).

Det viser en planlagt interimanalyse fra fase III-studiet EUROPA (abstract #GS2-01), der blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024. Studiet sammenligner stråleterapi og ET hos ældre kvinder med tidlig luminal-lignende brystkræft efter brystbevarende kirurgi (BCS).

EUROPA-studiet inkluderede 731 patienter fra 21 centre mellem februar 2021 og juni 2024. Patienterne var ≥70 år med lavrisiko brystkræft (ER/PgR ≥10 %, HER2-negativ, Ki-67 ≤20 %, pT1ab N0/Nx eller pT1c grad 1-2). De blev randomiseret 1:1 til enten  stråleterapi eller ET og stratificeret efter alder (70 til 79 år versus ≥80 år) og G8-sundhedsscore (≤14 versus >14).

Primære endepunkter omfattede toårig sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL) målt ved EORTC QLQ-C30 global health status (GHS). Derudover var der endepunktet femårig ipsilateral tumorrecidiv (IBTR).

Interimanalysen inkluderede 207 patienter, der nåede en toårig opfølgning på HRQoL.

Resultaterne viser, at:

  • Ved baseline havde ET-armen en højere gennemsnitlig GHS-score (75,5) end stråleterapi-armen (71,9). Efter 24 måneder havde ET-armen en signifikant større nedgang i GHS-scoren (-9,79; p<0,0001) sammenlignet med stråleterapi-armen (-3,40; p=0,1314). Den justerede forskel mellem grupperne ved 24 måneder var 6,39 (95 % CI: 0,14-12,65; p=0,0453). 
  • ET-armen viste større forringelser på flere HRQoL-skalaer sammenlignet med stråleterapi-armen. 
  • Ingen IBTR, lokoregionale recidiver eller fjernmetastaser blev observeret i nogen af grupperne. To patienter i stråleterapi-armen (1,9 procent) og én patient i ET-armen (1 procent) fik kontralateral brystkræft. Fire dødsfald (3,8 procent) forekom i stråleterapi-armen og to (1,9 procent) i ET-armen, men ingen brystkræftrelaterede.

"These findings will help shared decision-making while awaiting final study results," konkluderer forskerne I abtractet.

 

SABCS

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.